En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at der er stor forskel på, hvilke seniorpolitiske tiltag, lønmodtagere oplever, at de har mulighed for.
Det skriver Politiken tirsdag.
I undersøgelsen har flere end 12.000 personer over 50 år svaret på, hvilke af 15 forskellige tiltag, der er mulighed for på deres arbejdsplads.
37 procent af lønmodtagerne med det hårdeste fysiske arbejde oplever at have nul af tiltagene på deres arbejdsplads. For dem med det mindst anstrengende arbejde er samme tal 20 procent.
- Når vi ser på sådan noget som nedsat arbejdstid, kompetenceudvikling, mulighed for at skifte jobområde og mulighed for fysisk træning, så er der væsentlige forskelle mellem de lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde og dem med mere stillesiddende job, siger Lars L. Andersen.
Han er professor hos NFA og står bag undersøgelsen.
Tiltagene skal forebygge nedslidning og udskyde det tidspunkt, hvor medarbejderen går på efterløn eller pension.
Lars Andersen mener derfor, at det er selvmodsigende, at lønmodtagere, der oplever mest slid, samtidig oplever at have dårligst mulighed for at få hjælp.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) peger først og fremmest på, at de, der forhandler overenskomster, har ansvaret.
- Der er stor forskel på fagforbundenes fokus på seniorer, ligesom arbejdsgiverne har ansvar for at prioritere en aktiv seniorpolitik, siger han til Politiken. Og så skal der politisk findes en løsning for dem, der er for nedslidte.
Fagbevægelsens Hovedorganisations næstformand, Morten Skov Christiansen, mener, at tallene er nedslående og vidner om, at arbejdsgivere ikke gør nok for deres ældre medarbejdere.
- Så hvis arbejdsgiverne har brug for den arbejdskraft, så er det tudetosset, at man ikke gør mere for at fastholde de her lønmodtagere på arbejdsmarkedet, siger han.
Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen mener ifølge avisen, at undersøgelsen er udtryk for, at en del af lønmodtagerne ikke kender deres overenskomster godt nok.
- Der er tale om rettigheder, og så er det ikke noget, virksomheden kan vælge til eller fra. Og generelt vil arbejdsgiverne strække sig langt for at få arbejdskraft ud af folk og fastholde dem, for de ikke har råd til andet, siger hun til Politiken.
Professor Lars Andersen medgiver, at der kan være tale om et oplysningsspørgsmål.
- Men så er der jo nogle lavthængende frugter for arbejdsgiverne i at informere deres medarbejdere om muligheder for at mindske byrden lidt eller holde sig i form via fysisk træning, siger han til Ritzau.
/ritzau/