Der er flere penge i at gøre ufaglærte danskere til ingeniører og læger end at hente dygtige udlændinge til landet.

Det påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), efter at en analyse netop har vist, at højtuddannede indvandrere er dem, der skal redde den danske velfærd.

Rådet har i en analyse beregnet, at en højtuddannet dansk læge, økonom eller ingeniør bidrager med op til ni millioner kroner til statskassen over et helt liv. Til sammenligning bidrager en ufaglært kun med 100.000 kr. til samfundet over et helt liv.

"På den korte bane er det fint, at Microsoft og IBM hiver udenlandske eksperter ind, der skæpper godt i kassen, men på sigt er det endnu bedre at få højnet danskeres generelle uddannelsesniveau," siger Mie Dalskov Pihl, privatøkonom i AE, til Newspaq.

Ifølge undersøgelsen 'Højtuddannede indvandrers bidrag til det danske samfund', som forskere på CBS står bag, bidrager en gennemsnitlig højtuddannet indvandrer med familie, som er i Danmark i otte år, med 1,9 millioner kroner til statskassen.

Det er præcis det samme beløb, som en faglært f.eks. en håndværker bidrager med til statskassen over et helt liv.

Kunne man gøre en ung ufaglært rengøringsassistent til f.eks. læge, ville der ligge en gevinst på op til ni millioner, påpeger Mie Dalskov. Det samme gælder, hvis man får en kontanthjælpsmodtager i arbejde.

"Hvis man forestiller sig, at man var på kontanthjælp hele livet fra man er 25 til 60 år, koster man samfundet fire millioner kroner, mens en person på førtidspension koster syv millioner kroner over et helt liv," siger Mie Dalskov.

Regnestykket for en livsindkomst ser ifølge AE således ud: Skatteindtægter frataget uddannelsesomkostninger og overførselsomkostninger.

Beregningerne er foretaget tilbage i 2009. AE er på vej med nye tal for danskernes livsindkomster, der ventes inden for de nærmeste måneder.