Et fald fra anden sal kvæstede en 73-årig mand så hårdt, at han afgik ved døden, selvom han befandt sig på et sygehus, skriver TV2 Nord på deres netavis.
- Det er dybt, dybt tragisk. Manden var kun 73 år og skulle snart i gang med genoptræningen, siger sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard til TV2 Nord.
Manden var indlagt med en blodprop. Han var ved at komme sig, da ulykken skete søndag klokken 19.
- Vi tror, det er en ulykke, da han tilsyneladende har prøvet at holde fast i gardinet. For gardinstangen var rykket løs. Og vi ved, at han var glad for naturen, så vi tror, han har sat sig i karmen for at få noget frisk luft, fortæller sygehusdirektøren.
Hvis en person er selvmordstruet, har sygehuset normalt personale, der holder øje med vedkommende.
Hverken Nordjyllands Politi eller sygehuset mener dog, at den 73-årige mand begik selvmord.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.