28-årig død i tragisk ulykke på køreteknisk anlæg

Krimi
Politiet er nu ved at undersøge ulykke på køreteknisk anlæg i Frederikssund, hvor en 19-årig tirsdag formiddag mistede livet i en ulykke. (Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix)

Manden mistede livet, da han tirsdag morgen kørte galt på motorcykel på køreteknisk anlæg i Frederikssund.

Opdateret klokken 12.40: I artikler er det tidligere blevet nævnt, at der var tale om en 19-årig mand - alderen på den afdøde er nu ændret til 28 år. 

En ung mand har tirsdag morgen mistet livet på køreteknisk anlæg i Frederikssund.

BT skriver, at den 28-årige mand var i gang med at tage kørekort til motorcykel, da han mistede herredømmet over køretøjet. Han blev dræbt på stedet, da han kørte ud over en skrænt og ramte en sten.

- Det er en rigtig tragisk sag, siger vagtchef Erik Skriver fra Nordsjællands Politi til BT og forklarer, at ordensmagten modtog anmeldelsen klotte otte om morgenen.

På det køretekniske anlæg var der kørelærer og en række andre elever, og de er ifølge vagtchefen 'voldsomt påvirket" af episoden.

Politiet er nu ved at undersøge sagen nærmere, og derfor ønsker Erik Skriver ikke at sige mere om, hvad årsagen til ulykken kan være. Der arbejdes også på at skaffe krisehjælp til de person, der var til stede på køreteknisk anlæg i Frederikssund, der også er den by, som den 28-årige mand kommer fra.