20-årig efterlyst i sag om hjemmerøveri: Truede med kniv og gasbrænder

Krimi
Har du oplysninger om, hvor 20-årige Ahmed Hassan Ahmed på holder sig, så kontakt politiet. (Foto: Midt- og Vestjyllands Politi)

Politiet beder om offentlighedens hjælp til at finde Ahmed Hassan Ahmed. Fem personer er fængslet i sagen.

Har du oplysninger om, hvor 20-årige Ahmed Hassan Ahmed opholder, vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne snakke med dig.

Ahmed Hassan Ahmed er efterlyst i en sag om et hjemmerøveri i Viborg tidligt om morgenen den 8. marts.

Her blev en mand og en kvinde udsat for hjemmerøveri i en lejlighed i Viborg. De blev frarøvet personlige genstande og kontanter.

Ifølge TV Midtvest trængte en gruppe mænd ind i lejligheden, hvor de truede manden og kvinden med en kniv og en gasbrænder.

Manden, som er 22 år, blev snittet overfladisk på fingeren og overarmen under røveriet.

Gerningsmændene slap ifølge afsted med både telefoner, computer samt mærketøj og sko. Det drejer sig om mærker som Gucci og Louis Vuitton, som offeret netop havde sat til salg på de sociale medier.

Politiets efterforskning har indtil videre ført til varetægtsfængsling af fem personer, og eftersøger nu den 20-årige Ahmed Hassan Ahmed.

Han er somalisk oprindelse og har ifølge Midt- og Vestjyllands Politi tilknytning til Viborg og Aarhus.

Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Ahmed Hassan Ahmed er efterlyst i en sag om et hjemmerøveri. (Foto: Midt- og Vestjyllands Politi)