Store svedskjolder under armene, dryppende håndflader og drivvåde fødder af at gå hen til busstoppestedet.

Sådan er virkeligheden for omkring 100.000 danskere, der ifølge et almindeligt lægeligt skøn menes at lide af den arvelige sygdom hyperhidrosis.

"Der kan sagtens være endnu flere end det antal. Men mange gør måske ikke noget ved det, selv om det kan være så voldsomt, at de simpelthen styrtsveder og er dybt invaliderede i deres dagligdag," fortæller Michael Heidenheim, overlæge på dermatologisk afdeling ved Roskilde Sygehus.

Her møder han patienter med stærkt forringet livskvalitet, fordi de simpelthen undgår situationer, hvor deres svedproblemer bliver bemærket.

"På et øjeblik kan de danne store søer af sved i hænderne. Og så bliver de bange for at stikke andre mennesker et klamt håndtryk eller holde kæresten i hånden. Nogle kan ikke kan have med papirer at gøre på arbejde og må sidde med et håndklæde og tørre sig hele tiden," fortæller Michael Heidenheim.

På trods af sygdommens omfang er der bemærkelsesværdigt lidt fokus på, at der faktisk findes effektive behandlinger for langt de fleste.

Det mener den svenske læge Carl Swartling, der er medicinsk ansvarlig for Svedklinikken under Erichsens Privathospital i Charlottenlund.

Her er han begyndt at behandle danske patienter med henvisning fra det offentlige sygehusvæsen. Men han har indtryk af, at danskerne i højere grad lever med deres ubehandlede svedproblemer.

"Omfanget er lige så stort i Danmark som i Sverige. Men danskerne gør ikke så ofte noget ved det, og det kan skyldes, at sygdommen ikke har været så meget i medierne. Der er dog ingen tvivl om, at danskerne har et kæmpe behov for at få gjort noget ved det her," siger Carl Swartling.

Hos langt de fleste patienter er deres hyperhidrosis begyndt i teenage-alderen. Det viser en afstemning på hjemmesiden Sved.dk.

Her tilkendegiver 45 procent af brugerne samtidig, at deres svedproblemer er 'meget generende' i forhold til deres arbejde eller studie. 22 procent kalder det 'totalt ødelæggende'.

Tidligere blev ekstrem svedproduktion behandlet ved enten at bortoperere svedkirtler eller ved at brænde nervebanerne til svedkirtlerne over.

Men de behandlingsformer er forbundet med risiko for lammelser og øget svedproduktion andre steder på kroppen. Derfor sværger lægerne i dag i langt højere grad til indsprøjtninger af doser med botox, der er blevet kendt i forbindelse med udglatning af rynker.

Giftstoffet virker hos hyperhidrosis-patienter ved at lamme musklerne omkring svedkirtlerne. Og det er helt klart fremtiden på de danske hudklinikker, fortæller overlæge Michael Heidenheim.

Botox er dog ikke et vidundermiddel, for det er forbundet med et vist ubehag at indsprøjte giftstoffet i kroppen. Derfor bliver patienter under 18 år som regel ikke tilbudt behandlingen.

"Det kan lyde som en mirakelkur. Men man skal alligevel være klar over, at hvis det er i hænderne, så skal man stikkes 25 gange i hver håndflade, og virkningen varer i op til et halvt år, hvorefter man skal stikkes i igen. Men hos de patienter, der sveder så meget, at der faktisk ikke er anden udvej, der vælger mange at sige, at så står jeg ubehaget igennem i de ti minutter, det varer," siger Michael Heidenheim.