Mange langtidsledige, der er erklæret aktivitetsparate, får lov at passe sig selv uden jobrettet hjælp fra kommunen.
Kommunerne er ellers pålagt at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skriver Jyllands-Posten.
Konkret har flere end 10.000 danskere, som har været på kontanthjælp i over fem år, ikke deltaget i et tilbud om afklaring, jobprøvning eller uddannelse i mindst et år.
Det svarer til 37 procent af de langtidsledige aktivitetsparate i 2016, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Tallet var det samme i 2014 og 2015.
Opgørelsen udløser hård kritik fra regeringen, skriver Jyllands-Posten.
- Nogle kommuner lader til at opgive de svageste langtidsledige.
- Hvis de skal blive jobparate, kræver det, at kommunerne sætter ind med en mere individuel indsats og større krav til aktivering, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til avisen.
Ministeren vil inden påske sende et hyrdebrev til alle landets borgmestre for at rette op på indsatsen.
Det er ledige med komplekse problemer som fysisk og psykisk sygdom, der erklæres aktivitetsparate. Altså er de ikke vurderet klar til ordinært arbejde med det samme.
I stedet skal de aktivitetsparate senest efter seks måneder gennem en afklarende eller jobrettet indsats.
Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder forklaringen, at mange er for syge til aktivering.
Men det skriger til himlen, at mange af de svageste ledige delvist bliver overladt til sig selv.
Det siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Socialrådgiverne sidder med sagerne til daglig. De køber ikke KL's forklaring.
- Enkelte kommuner har investeret specifikt i denne kontanthjælpsgruppe og har skabt mærkbare resultater.
- Med en individuel og virksomhedsrettet indsats kan mange af de udsatte ledige komme væk fra kontanthjælp, siger Majbrit Berlau til Jyllands-Posten.
/ritzau/