2016 var året, hvor danskere i hobetal endte på den lave integrationsydelse.
Janni Sommer Poulsen, som Avisen.dk talte med i juli, frygtede at ende i samme båd. Hun kunne se frem til at modtage 6.100 kroner mindre om måneden, da hun siden 2009 havde været gift med en mand fra Cameroun.
Grunden var den gensidige forsørgerpligt, som betød, at Janni Sommer Poulsen blev omfattet af de krav, der var til hendes mand. Også selvom han ikke var eller havde været på offentlig forsørgelse.
Janni Sommer Poulsen har tvillingedøtre på 11 og en søn på fem år, og integrationsydelsen ville sandsynligvis betyde, at familien måtte gå fra hus og hjem, fortalte hun.
I anledning af årsskiftet vender Avisen.dk tilbage til nogle af de mennesker og de sager, vi har skrevet om tidligere på året. Hvordan er det gået dem? Hvordan har de det i dag? De spørgsmål søger vi svar på. Du kan læse artiklerne hen over juledagene.
UDVID 
I dag kan Janni Sommer Poulsen fra Hedensted fortælle, at hun ikke endte på integrationsydelsen alligevel, da hun sidenhen blev skilt fra sin mand. Det økonomiske var en enorm stressfaktor, og ægteskabet led under det.
- Det var også på grund af personlige ting, men når man er under så stort et finansielt pres, så påvirkes samværet, siger Janni Sommer Poulsen.
Men ligemeget hjalp det. Selvom hun slap med skrækken, når det gjaldt integrationsydelsen, blev hun i stedet ramt af kontanthjælpsloftet.
Det sker, selv om Janni Sommer Poulsen har piskesmæld og tidligere har haft fleksjob.
- Min situation har egentlig ikke ændret sig, for jeg blev bare ramt af kontanthjælpsloftet i stedet. Det ser stadig ud som om, at vi ikke kan blive boende, siger hun.
1. oktober mistede Janni Sommer Poulsen 2.600 kroner i boligstøtte. Hun har tidligere optjent tilstrækkeligt med timer til at undgå at blive ramt af 225-timers reglen.
Straffet for at arbejde
Janni Sommer Poulsen er bestemt ikke ked af at tage fat. Hun er uddannet smed, men et piskesmæld i 1998 satte et foreløbigt punktum for muligheden for at arbejde.
Efterfølgende har hun haft fleksjob i 13 år i en SFO. Hun var i gang med at blive godkendt til fleksjob igen, da hun i sommer fik beskeden om, at hun ville ryge på integrationsydelse.
Derfor følte hun sig nødsaget til at tage et fuldtidsjob som svejser.
- Hvis jeg skulle være i stand til at forsørge mine børn, var jeg nødt til at tage et arbejde, som jeg ellers godt vidste, at jeg overhovedet ikke var i stand til at klare, siger Janni Sommer Poulsen.
Og rigtig nok måtte hun efter blot halvanden måned sygemelde sig, da ryggen ikke kunne holde til det.
Hun mener, det er underligt, at hun skal rammes af kontanthjælpsloftet, der skal motivere folk til at komme i arbejde.
- Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke vil arbejde. Der er intet jeg hellere vil, og min historie viser jo, at det er bestemt ikke er fordi, jeg er ked af at arbejde, siger hun.
Grunden, til at Janni Sommer Poulsen må søge om fleksjob igen, er, at hun tidligere har forsøgt at komme tilbage i fuldtidsbeskæftigelse. Hver gang er det dog gået galt på grund af helbredet, og nu må hun søge om fleksjob på ny.
Frygten for at miste børnene er en stressfaktor
Stress over økonomi er blevet hverdag for den 43-årige smed fra sydøstjylland. Først var udsigten til den lave integrationsydelse med til at stikke en kæp i hjulet på parforholdet, og nu kan kontanthjælpsloftet resultere i, at Janni Sommer Poulsen må give afkald på sine børn.
- Det er en meget stor stressfaktor, for hvis det fortsætter, så må jeg aflevere børnene til deres fædre, og så må jeg selv bo på gaden. Hvis jeg ikke har et sted at bo, så mister jeg mine børn, siger hun.
Familien bor i en lille lejlighed til 6.200 kroner om måneden eksklusiv strøm. For at blive boende har Janni Sommer Poulsen skåret alt overflødigt fedt fra. Fra 1. januar har hun opsagt sin fagforening, ligesom familien må undvære tv og internet.
Uddannelse er ikke en mulighed
Fleksjob kan virke til at være Janni Sommer Poulsens eneste mulighed.
- Det, jeg er uddannet til, er bare rigtig hårdt arbejde. Og jeg har svært ved at huske og koncentrere mig i længere tid ad gangen, så en ny uddannelse er ikke realistisk, siger hun.
Nu håber hun blot på at komme i arbejdsprøvning i det nye år, så familien kan blive boende, og hun ikke risikerer at skulle aflevere sine børn. Drømmen om at være helt fri fra offentlig forsørgelse, har hun dog stadig.
- Jeg vil bare ud af kommunens systemer. De hjælper jo ikke ligefrem. Hvis man ikke er syg, når man starter, så bliver man det bestemt, inden man er færdig, siger hun.