Folk kommer ikke i arbejde, bare fordi de bliver flyttet fra en kommunal kategori til en anden.

Sådan lyder det fra formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau, efter Odense Kommune har skabt debat med en ny tilgang til arbejdsløse indvandrerkvinder.

Metoden går ud på, at kommunen går sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer efter i sømmene. På den måde er 9 ud af 10 indvandrerkvinder blevet erklæret jobparate.

Dermed er de kommet et skridt tættere på arbejdsmarkedet, mener kommunen.

En mindre palet

Dansk Socialrådgiverforening er overordnet positiv over for metoden, siger Majbrit Berlau. Men hun glæder sig til at se, hvilke tilbud kommunen vil følge op med for at sikre, at gruppen faktisk kommer i arbejde.

Læs også:

Desperate socialrådgivere: Beskæmmende, hvad man udsætter borgerne for

 - Lægeerklæringer er ikke det eneste, der ligger til grund for, hvordan sagsbehandlerne vurderer de arbejdsløse, og det kan være fornuftigt nok at gennemgå sagerne, som Odense Kommune har gjort. Men folk kommer jo ikke i arbejde, bare fordi de bliver visiteret som jobparate i stedet for aktivitetsparate, siger hun til Avisen.dk.

Majbrit Berlau peger på, at kommunens socialrådgivere har en mindre palet af tilbud, de kan give til de arbejdsløse, der er kategoriseret som jobparate, end til dem, der er kategoriseret som aktivitetsparate.

Læs også:

Trumps sorte liste rammer disse danske brancher hårdest

- Den aktivitetsparate kan for eksempel få tilbud om lægehjælp og andre socialfaglige redskaber, mens den jobparate primært får arbejdsrettede tilbud som CV-kurser og virksomhedspraktik. Hvis den type tilbud skal gavne borgerne, kræver det jo, at de er parate til at tage imod dem. Og så kræver det, at socialrådgiverne har den tid og de ressourcer, der skal til, for at kunne hjælpe dem, siger hun.

Lægeforening positiv

Odenses jobrehabiliteringschef Søren Thorsager siger til Ritzau, at lægeerklæringerne tidligere har spillet en negativ rolle.

- Problemet var, at vi lod helbredet fylde for meget. Når vi fik en lægeerklæring, skrev vores sociallæge sådan set bare det samme, som der stod i den. Og så havde vores sagsbehandlere kun det at gå ud fra, siger han.

Søren Thorsager havde i går besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der ønsker at udbrede Odense-modellen til resten af landets kommuner.

Alligevel frygter Lægeforeningen ikke, at forsøget kan betyde, at kommunerne vil tillægge lægeerklæringerne mindre vægt.

- Det kan være rigtig fornuftigt at bevæge sig væk fra, at lægen bare overleverer sin viden om borgeren i lægeerklæringen, og i stedet have en dialog mellem kommunen og den praktiserende læge. Det viser vores erfaring, at man når meget længere med, siger formand for Lægeforeningens attestudvalg, Tue Flindt Müller, til Avisen.dk.

Læs også:

Indvandrerkvinder får færre aborter