"Bare man snakkede med en kollega i tre minutter, var de over os."
Sådan fortæller Henrik B. Andersen, der var ansat i Københavns Postcenter frem til julen 2012.
Han er en af de omkring 25 medarbejdere, tillidsfolk og mellemledere, der fortæller Avisen.dk om postcentret, der over en årrække forvandlede sig fra en rar arbejdsplads, hvor man havde det godt med hinanden, til et sted præget af overvågning, fyringstrusler og benhård ledelse.
En undersøgelse gav i september postfolkenes arbejdsmiljø en bundplacering.
"Den undersøgelse rammer hovedet på sømmet," siger fællestillidsrepræsentant for 3F, Morten Søndergaard.
Høns uden hoveder
Med finanskrise og høj arbejdsløshed som samfundsmæssigt bagtæppe og et produkt, der dag for dag har mistet kunder, har Post Danmark gennemgået en periode med omstilling, fyringsrunder og effektivisering.
Også privatiseringen og fusioneringen med det svenske postvæsen har sat sit aftryk på det gamle selskab og sendt rystelser gennem medarbejderstaben.
"Man havde ikke gearet hverken chefer eller medarbejdere til det. Folk rendte forvirrede rundt som høns uden hoveder," fortæller en tidligere mellemleder, der som flere andre ønsker at være anonym.
I Københavns Postcenter blev den udefrakommende utryghed imidlertid forstærket af den ledelsesstil, der blev kørt gennem fem år, fortæller en række nuværende og tidligere ansatte, mellemledere og tillidsfolk til Avisen.dk.
"Det psykiske arbejdsmiljø blev til sidst så slemt, at det trodser enhver beskrivelse," siger tidligere tillidsmand og nuværende medarbejder, Kim Andersen.
Frustrationerne voksede
Den negative spiral startede ifølge flere kilder i 2008, da Københavns Postcenter fik ny centerchef med en ledelsesstil, der beskrives som hård og militant. I årene efter blev der ansat en række mellemledere på forskellige niveauer med en tilsvarende stil.
Frem til foråret 2013, hvor centerchefen og en del af de pågældende mellemledere blev afskediget, voksede frustrationerne på arbejdspladsen.
"Produktionslederne skærpede kontinuerligt måden, de talte til medarbejderne på, og jeg mindes en dag, hvor en af dem stod og råbte: 'Gud nåde og trøste jer, hvis ikke I bliver færdige til tiden'," fortæller tidligere mellemleder Jan Svenssón, som i dag er pensioneret.
Flere fortæller om lignende oplevelser.
"Hvis man stillede for mange spørgsmål til deres beslutninger, begyndte de at se skævt til en. Så kunne de finde på at forfølge dig, tale dårligt til dig og gøre det svært for dig at få fri," siger en nuværende medarbejder i postcentret.
Hev folk ned fra kantinen
Lederne talte ofte til de ansatte "som om vi var i hæren" og "som man taler til et ti-årigt barn", lyder det fra flere forskellige ansatte. De fik aldrig ros for et stykke arbejde, kun kritik, og blev mødt med en mistillid, de aldrig tidligere havde oplevet.
"Cheferne holdt konstant øje med, om vi snakkede sammen. Hvis man var på vej på toilettet og lige snakkede til en kollega, så gik der fem sekunder, så kom der en leder og spurgte, om vi ikke skulle passe vores arbejde," fortæller en medarbejder og fortsætter:
"Jeg følte, jeg blev kigget over skulderen konstant, og det gjorde mig usikker, selvom jeg har arbejdet her i mange år. Jeg har altid følt, at jeg gjorde tingene rigtigt, men pludselig følte jeg, at jeg var på ukendt land. Det var tæt på at give mig en depression."
Flere ansatte fortæller, hvordan lederne skældte folk ud eller udspurgte dem, hvis de var væk fra deres plads i få minutter for at ryge eller gå på toilettet. Der blev holdt øje med, hvor tit og hvor lang tid, de var væk. For eksempel fortæller en ansat, at en af cheferne kunne finde på at komme op i kantinen og hive folk ned, hvis de overskred pausetiden med få minutter.
En anden medarbejder fortæller, at han blev indkaldt til tjenstlig samtale, fordi han havde forladt sin plads i få minutter, mens der ikke var noget post at sortere, for at tjekke en vigtig mail.
Cheferne kørte stolene væk
Andre ansatte fortæller om regler, der forekom dem uforståelige.
"Det kan være hårdt at stå op hele dagen. Nogle af arbejdsfunktionerne kunne vi godt lave, selvom vi sad ned, men lederne kunne finde på at køre stolene væk. Vi fik at vide, at vi ikke måtte sidde ned, men ikke hvorfor," fortæller en nuværende ansat.
Mens ledelsen på den ene side var meget opmærksom på de ansattes produktivitet, var de på den anden side ikke åbne for medarbejdernes egne idéer til at forbedre produktionen, lyder det fra flere ansatte. Det førte til frustrationer.
"For eksempel indførte ledelsen en masse nye maskiner, men havde ikke taget højde for, hvor blandet posten er, så der kom hele tiden maskinstop. Det var enormt frustrerende for folk, for de kunne se, hvad der var galt, men der var ingen, der ville lytte," fortæller en tidligere mellemleder.
"Det betød, at både medarbejdere og mellemledere stod med en følelse af at være blevet kørt over. De følte ikke, at de nye tiltag gav mening, for der var ikke styr på noget, og der var ikke meldt noget ud. Det var bare lappeløsninger i et stort kludetæppe," fortsætter han.
Forsøgte at afsløre de kritiske ansatte
Ifølge tidligere mellemleder Jan Svenssón blev mellemlederne opfordret af den øverste chef for postcentret til at køre en hård ledelsesstil.
"'Du skal sgu da bare sige noget til dem!' blev vi ofte opfordret til, selvom vi havde gennemgået en lederuddannelse, der hev i den anden retning," siger han.
Han fortæller om et møde i chefgruppen, som han deltog i, hvor man diskuterede resultatet af det årlige spørgeskema, medarbejderne havde udfyldt, hvor de blandt andet skulle bedømme nærmeste leder.
"En af mine mellemleder-kolleger fik postcentrets laveste score af medarbejderne i hans team. Det opnåede han anerkendelse for af chefen, for det betød, at 'han gik til den'," fortæller Jan Svenssón.
Chefgruppen forsøgte også at regne ud, hvilke ansatte, der stod bag de mest negative kommentarer, på trods af at spørgeskemaet lovede anonymitet.
"De kommentarer, der kritiserede forholdene, tog cheferne aldrig til sig. I stedet forsøgte man at regne ud, hvem der var så kritisk," siger Jan Svenssón.
Fyringsrunder skabte frygt
Hvert år var der op til flere fyringsrunder, fordi postmængderne faldt, og efterhånden som de ansatte tog afsked med kollegerne, blev de bange for selv at stå for skud.
Blandt andet blev der i efteråret 2012 fyret 54 fastansatte til fordel for vikarer - en beslutning, der først blev trukket tilbage i foråret 2013, da ledelsen blev skiftet ud.
"Generelt må man sige, at der altid lå et lag af frygt for at blive afskediget derinde. Noget, lederne alt for ofte spillede på," siger tidligere mellemleder Jan Svenssón, og kommer med et eksempel:
"Hvis nogen stillede spørgsmålstegn ved ledelsens beslutninger, lød svaret som regel: 'Der er masser af arbejdsløse, der gerne vil have jeres stillinger'."
Fyringsrunderne førte til tvungen overarbejde og stressede arbejdsdage for de tilbageblevne medarbejdere, fortæller flere ansatte.
"Det var stressende aldrig at vide, om man først fik fri efter midnat. Produktionsmanageren var ligeglad. Han sagde bare, at det var vores egen skyld, fordi vi ikke arbejdede hårdt nok," siger tidligere medarbejder Ali Shaverdi.
Men kritik faldt ikke i god jord hos ledelsen.
"Jeg stillede en del spørgsmål for at høre, om vi kunne gøre ting på en anden måde, få flere folk på arbejde eller få andre arbejdsredskaber. Min intention var, at vi skulle have det bedre, men det blev ikke opfattet positivt. Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke gjorde, hvad der blev sagt, ville jeg måske blive fyret. Så holdt jeg op med at stille så mange spørgsmål," siger en medarbejder.
"Et åg er blevet lettet"
Flere år i træk med fyringsrunder har skrumpet antallet af ansatte i postcentret med i alt et par hundrede.
Men der er kommet bedre tider.
I foråret 2013 blev centerchefen, der kørte den såkaldte hårde ledelsesstil, afskediget, og i kølvandet på ham en række af mellemlederne.
Avisen.dk har været i kontakt med den tidligere centerchef. Han fortæller, at han ikke må udtale sig om sagen.
Den nye chef for postcentret, Michael Hermann, har lovet en ny stil, og flere medarbejdere fortæller, at det er blevet bedre.
"Den nye centerchef lytter rent faktisk til os," lyder det fra en.
"Det er som om et åg er blevet lettet," siger tidligere tillidsmand Kim Andersen.
"Så havde jeg nok ikke fået stress"
Men den barske kultur er svær at skifte ud. Flere fortæller, at mellemlederne stadig er pressede og at nogle af dem fortsætter den hårde ledelsesstil.
"Gennem fem år har de været vant til at gøre tingene på en bestemt måde. Der er nogle vaner, der skal rettes, og det tager tid. Men lyset for enden af tunnellen er til at se," siger Kim Andersen.
Ifølge den nye centerchef Michael Hermann, bliver der nu arbejdet målrettet på at genoprette arbejdsmiljøet i Københavns Postcenter.
"Det er rigtigt, at der har været problemer med det psykiske arbejdsmiljø under den tidligere ledelse, men min tilgang til ledelse er helt anderledes, og jeg arbejder på også at genskabe tilliden mellem medarbejderne og deres nærmeste ledere," siger han.
Flere ansatte er stadig mærket af de ting, der foregik under den gamle ledelse, og undrer sig over, hvordan det kunne stå på i så mange år. Nogle har mistet glæden ved at gå på arbejde, andre er stadig sygemeldte eller arbejdsløse.
Tidligere ansat Henrik B. Andersen, der nu er arbejdsløs, ville i dag ønske, at skiftet i ledelsen var kommet langt tidligere.
"Så havde jeg nok ikke fået stress, der til sidst endte med sygemeldinger og en fyreseddel."
Hvorfor ligger postbranchen nummer sjok, når det gælder arbejdsmiljø?
Avisen.dk beskriver i en række artikler, hvordan arbejdsmiljøet i Københavns Postcenter indtil for nyligt var præget af en ledelsesstil med tvang, kontrol og frygt. Det sker på baggrund af interviews med mere end 25 nuværende og tidligere ansatte, tillidsfolk og mellemledere i postcenteret.
Journalist Eline Svendsen arbejdede selv i Københavns Postcenter indtil 2010.
Nu vælger en række medarbejdere at fortælle deres historie til Avisen.dk. Nuværede ansatte udtaler sig anonymt af hensyn til deres jobsikkerhed, mens tidligere ansatte står frem. Alle medvirkendes sande navne er redaktionen bekendt.