En "rugbrødsreform", der gavner alle på arbejdsmarkedet.
Sådan betegner SF's formand, udenrigsminister Villy Søvndal, det skatteudspil, som regeringen har præsenteret.
- Det, regeringen i dag spiller ud med, er først og fremmest et velfortjent skulderklap til de danske lønmodtagere, siger Villy Søvndal.
Han peger på fordoblingen af beskæftigelsesfradraget for alle lønmodtagere som hovedelementet i reformen.
- Det er som bekendt rasende dyrt at lette skatten i bunden, men vi har valgt at gøre det, fordi det kun er rimeligt, at de lavtlønnede også får et skulderklap. Derfor bruger vi to tredjedele af pengene eller 9,4 milliarder til at forhøje beskæftigelsesfradraget.
Ifølge regeringens beregninger vil en almindelig LO-familie med to børn og et hus få en nettogevinst på 7200 kroner om året, når reformen er helt indfaset.
- Ser man på reformens samlede fordelingsvirkninger over et helt liv, vil man se, at den er væsentlig bedre for en lønmodtagerfamilie end for en topdirektør og hans familie, siger Søvndal.
Enlige mødre og fædre får desuden et særligt øget beskæftigelsesfradrag, som vil give dem en nettogevinst på 8800 kroner om året. Det skal gøre det mere attraktivt at tage et job:
- Jeg har enorm stor respekt for, at de forsørger sig selv - selv om de måske kunne få stort set det samme på passiv forsørgelse. Derfor er det kun ret og rimeligt, at regeringen giver dem en særlig håndsrækning, siger Villy Søvndal.
Selvom reformen også indeholder topskattelettelser til de rigeste danskere, mener han ikke, at reformen øger uligheden i Danmark.
- Både når man ser på skattelettelserne, og når man ser på finansieringen, har det udspil, som vi lægger frem i dag, en god social balance. På finansieringssiden har vi lagt stor vægt på, at alle skal bidrage - også dem med de høje indkomster, siger Villy Søvndal.
Han peger på, at de rigeste danskere blandt andet bidrager ved, at børnechecken aftrappes for folk med meget høje indkomster, og at meget velstående pensionister over nogle år vil få en lavere folkepension.