Var Vejlegården det hele værd?

Tænketanken Cevea har udarbejdet analyse af fagbevægelsens resultater. Analysen anfægtes af den borgerlige tænketank Cepos.
Her en demonstration mod restaurant Vejlegården for nylig.
Her en demonstration mod restaurant Vejlegården for nylig. Foto: Rasmus Baaner / POLFOTO

Konflikten om Restaurant Vejlegården har over sommeren rejst en ophedet debat om, hvad samfundet egentlig skal med fagbevægelsen og den danske model. Kan danskerne ikke lige så godt spare medlemskontingentet, og er samfundet ikke bedst tjent uden de overenskomstbærende fagforbund?

- Nej, lyder det med høj røst fra centrum-venstre-tænketanken Cevea. Tænketanken har netop udarbejdet en analyse, der viser, at danskerne blandt andet kan takke fagbevægelsen for, at Danmark er blandt Europas mest lige og rige befolkninger.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

På baggrund af tal fra OECD og Eurostat har Cevea sammenlignet andelen af fagforeningsmedlemmer med henholdsvis velstand og ulighed i en række europæiske lande. Og ifølge analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen, viser analysen en klar sammenhæng mellem antallet af organiserede fagforeningsmedlemmer på den ene side og velstand og lighed på den anden.

- Den danske model og flexicurity-systemet, som fagbevægelsen har været med til at udforme, har i årevis givet Danmark konkurrencefordele og dermed været med til at sikre både velstand og lighed, fastslår Jens Jonatan Steen.

Den forklaring køber man slet ikke hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Cheføkonom i tænketanken, Mads Lundby Hansen, mener ligefrem, at hvis fagbevægelsen har en effekt på lønmodtagernes velstand, så er den negativ.

- Jeg mener, at der kan være en negativ effekt på velstanden, blandt andet fordi fagbevægelsen fastsætter nogle relativt høje reelle mindste-lønninger. Det betyder, at mange lav-produktive danskere holdes uden for arbejdsmarkedet, siger Mads Lundby Hansen.

Men professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve mener ikke, at lavere mindsteløn vil gavne danskernes velstand.

- Fra USA ved vi, at den lavere mindsteløn ikke betyder større økonomisk aktivitet. Man skal huske på, at lavere løn også betyder, at folk bruger færre penge, siger Bent Greve, der også er medlem af byrådet i Gladsaxe Kommune for Socialdemokraterne.

Ud over at sammenholde landenes velstand og organiseringsgrad sammenligner Cevea i sin analyse også andelen af fagforeningsmedlemmer med graden af ulighed i de enkelte lande. Og selv om lande som Tyskland og England har stor velstand på trods af lav organiseringsgrad, viser Ceveas tal, at uligheden i de to lande er stor, målt ud fra den såkaldte ginikoefficient.

Ifølge Jens Jonatan Steen er den relativt lave ulighed i Danmark et resultat af, at fagbevægelsen i mange år har kæmpet lønmodtagernes sag.

- Det er jo ikke kommet ud af det blå, men gennem mange års hårdt arbejde og kamp for en retfærdig fordeling af goderne - blandt andet ved overenskomst- og trepartsforhandlinger, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.