En engelskstuderende på Københavns Universitet slipper noget lettere igennem sin ugentlige undervisning end en kemistuderende på Aarhus Universitet.

Den engelskstuderende har nemlig kun ni timers undervisning om ugen i forhold til den kemistuderendes 30 timer, viser en aktindsigt, som Berlingske har fået fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering samt en rundringning til landets universiteter.

Tallene vækker undring hos Venstres forskningsordfører og tidligere undervisningsminister, Tina Nedergaard (V).

"Der skal måske flere timer til at lave fysikforsøg, end der skal til undervisning i visse humanistiske fag, men det ser lige lovlig skrabet ud med timetallene på flere studier," siger hun til Berlingske.

Også formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, synes, at forskellen er alarmerende høj.

"Det er helt uhensigtsmæssigt, at der mange steder bliver udbudt så få timer. Vi hører om studerende, som har fire, fem eller seks timer om ugen, og det er alt for lidt til at bringe tilstrækkelig viden i spil eller til at erhverve sig de kompetencer, som kan give forskningskapacitet eller et arbejde efterfølgende," siger Torben Holm til Berlingske.

Han efterlyser en debat om, hvor mange timers undervisning de studerende bør have, for at få en fyldestgørende uddannelse.

Hos Socialdemokraterne vil forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, gerne have, at uddannelserne får flere taxameterpenge, men samtidig er hun skuffet over, at den seneste undersøgelse af taxameterløftet nogle steder ikke resulterede i flere undervisningstimer.

"Hvis vi skal finde flertal for at videreføre taxameterløftet, når bevillingen udløber senere på året, så skal universiteterne komme med en meget god forklaring, hvis de ekstra penge ikke har udmøntet sig i flere timer til de studerende," siger Kirsten Brosbøl til Berlingske.