Det har søndag skabt lange køer af biler, at Østjyske Motorvej blev spærret efter en ulykke nær Hedensted.
En mand meldes i kritisk tilstand, efter at to personbiler ramte hinanden i sydgående retning kort efter klokken 11.
Hvordan ulykken skete, har vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi ved middagstid ikke overblik over. Han oplyser, at den tilskadekomne var alene i den ene bil.
I forbindelse med indsatsen var begge spor en overgang spærret for trafik. Derfor måtte bilister køre fra ved afkørsel 58.
Ved middagstid oplyser Vejdirektoratet, at der var opstået en kraftig kødannelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.