Tyskland vil forbyde folkedrabsbenægtelse

Den tyske regering vil bruge EU-formandsskabet på at bekæmpe den yderste højrefløj i Europa. Det skal blandt andet ske ved at gøre det ulovligt at benægte folkedrab.

I Tyskland er det ulovligt at benægte, at Holocaust fandt sted under Anden Verdenskrig. Det er også ulovligt at være nazist og at bære hagekorset.

De love vil den tyske regering nu have gjort gældende i hele EU. Det sker i forsøget på at bekæmpe den stigende støtte til ekstremt højreorienterede grupper, som finder sted flere steder, herunder i Tyskland selv.

»Vi vil med det samme introducere et nyt initiativ under formandsskabet af den Europæiske Union til at fastsætte ens standarder, når det kommer til at bekæmpe højrefløjsekstremisme,« siger den tyske justitsminister, Brigitte Zypries, til det tyske dagblad Bild.

Hidtil har Italien været modstander af et sådan forbud. Men ifølge Brigitte Zypries har den nye italienske regering sendt signaler om, at den godt kan bakke op om det tyske forslag.

Ikke sandsynligt

Men ifølge Uffe Østergaard, der er professor i europæisk historie ved Copenhagen Business School, er det tvivlsomt, om sådan et forslag vil blive vedtaget.

»Det vil der ikke blive enighed om i EU. Det er der for mange forskellige holdninger til. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver accepteret i Danmark. Det er vores holdning til ytringsfriheden for fundamentalistisk til,« siger han.

Skulle forslaget blive vedtaget, vil det skabe problemer for ansøgerlandet Tyrkiet. I 2005 besluttede Eu-parlamentet, at Tyrkiet skulle vedkende sig sit ansvar for drabene på over en million armenere, der fandt sted i det osmanniske rige fra 1915 og tre år frem. Men det har Tyrkiet hidtil benægtet. Faktisk bliver det betragtet som statsfornærmelse, hvis en tyrker siger, at landet begik folkedrab. Tyrkiets version af historien er nemlig, at landet handlede i selvforsvar, da armenerne kunne tænkes at støtte Rusland, som Tyrkiet var i krig med.

Ifølge Uffe Østergaard understreger dette hans pointe.

»Man kan ikke blive enig om et forbud, så længe man ikke kan blive enig om, hvad folkedrab er. Tilfælde som Rwanda eller Srebrenica har været for en international domstol, så de er nemmere at fastlægge. Men det har spørgsmålet om armenerne ikke. Og det viser netop, hvor vanskeligt det ville være at indføre et forbud,« siger Uffe Østergaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.