Politiet hev forleden et lig af en kvinde op fra den store slotssø ved Kensington Palace.
Hertugen og hertuginden af Cambridge, også kendt som William og Kate, bor på det imponerende slot i London. Her bor de med deres tre børn, og i en anden fløj af slottet bor prinsesse Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank.
Scotland Yard har endnu ikke fundet ud af, hvem kvinden var, ej heller har de oplyst, hvor gammel hun var eller hvor længe hun har ligget i søe, skriver Daily Mail.
Man troede først, det var den forsvundne kunstner, Endellion Lycet Green, og familien til hende blev underrettet og ved en fejl blev det sagt, at kvinden i søen nok var hende.
Det viste sig så bagefter, at det ikke var, og fru Green var i live og havde det godt. Hun var bare taget på en lille ferie.
De royale beboere på slottet blev naturligvis informeret om tragedien. Det er ikke første gang, at der sker dramatiske hændelser ved slottet. Således satte en mand ild til sig selv i parken for nogle år siden og brændte ihjel.