Der findes flere forskellige typer tilskud til medicin i Danmark.

Samtidig findes der dog også undtagelser i reglerne om tilskud, hvilket muligvis kan forklare, at fire ud af ti kontanthjælpmodtagere har oplevet ikke at have råd til medicin en eller flere gange i løbet af det seneste halve år.

Alle får tilskud

Langt det meste medicin, vi køber, er helt automatisk tilskudberettiget. Det betyder, at jo mere medicin, du køber i løbet af året, jo større andel af regningen betaler det offentlige. Tilskuddet er ens og gælder for alle, uanset om du er direktør eller arbejdsløs.

Der findes dog en hel del præparater, der ikke er berettiget til det generelle tilskud, for eksempel fordi der findes en billigere behandlingsform, eller fordi præparatet er forholdsvis nyt. Det gælder for en række udbredte lidelser som hjertekarsygdomme, demens, diabetes og ADHD.

I de tilfælde skal du selv søge om enkelttilskud hos din læge, og det kan du først, når lægen har afprøvet, at andre behandlinger ikke virker på dig, og har sikret sig, at den medicin, du søger tilskud til, virker efter hensigten på din sygdom. Med andre ord skal du typisk selv betale for hele medicinen uden tilskud i et par måneder.

Tilskud er beregnet ud fra det billigste kopipræparat. Hvis du køber andet end det billigste, skal du selv betale prisforskellen. En del patienter siger, at de kan mærke forskel på virkninger og bivirkninger, når de tager originalproduktet og kopiproduktet. Har du meget gode grunde til ikke at købe det billigste, for eksempel at du er allergisk over for indholdstofferne, kan du søge tilskud til originalproduktet eller et andet kopiprodukt.

Du skal selv spørge lægen

Hvis du har udgifter til medicin for over 17.468 kroner om året, kan du søge om kronikertilskud. Det betyder, at du vil få betalt alle udgifter til medicin, som overstiger 3.775 kroner om året.

Det gælder dog kun udgifter til medicin, der er tilskudberettiget.

Du skal selv spørge din læge, om du kan søge kronikertilskud. I nogle tilfælde foreslår lægen det dog selv.

Læs også:

Fylder 75 i dag: Okking bor på plejehjem med depression

Hvis du bliver bevilliget kronikertilskud, vil det ikke være jævnt fordelt over hele året. Det betyder, at du i nogle måneder kan have medicinudgifter til flere tusinde kroner. Andre måneder vil udgifterne være meget lave.

Hverken generel tilskud, enkelttilskud eller kronikertilskud tager hensyn til din indkomst eller sociale situation. De tildeles udelukkende ud fra dine medicinudgifter. Højtlønnede kan derfor sagtens få kronikertilskud.

Udover de nævnte tilskud fra regionen kan du søge om socialt tilskud fra din kommune, hvis du en enkelt måned eller flere gange ikke har råd til din medicin. Modsat de andre tilskud tager socialt tilskud hensyn til din økonomiske og sociale situation. Det er op til kommunen at vurdere, om du kan få socialt tilskud, og det kan variere fra kommune til kommune, hvor svært det er at få bevilliget.

Avisen.dk har hørt fra flere, der har fået afslag.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Jamen, hvorfor har folk så ikke råd til medicin?

Selvom der er gode muligheder for tilskud, kan borgere opleve at have så store udgifter til medicin i en kortere eller længere periode, at de ikke har råd.

Læs også:

Tusindvis af syge går glip af medicintilskud

Det kan for eksempel skyldes:

Læs også:

Sådan hjalp fodboldstjerne arbejdsløse Jimi fra Herning

• At den medicin, de får, ikke er tilskudberettiget, og de ikke har taget den længe nok til, at de kan søge enkelttilskud - eller får afslag
• At tilskud ikke fordeles jævnt over hele året, og der derfor er visse måneder, hvor medicinudgifterne er på flere tusind kroner
• At borgeren ikke er klar over reglerne, og derfor ikke spørger lægen om muligheden for tilskud
• At det kan tage nogle måneder fra man starter på medicinen, til man kan søge tilskud, og yderligere et par måneder inden tilskuddet bevilliges
• At borgeren skal prøve flere forskellige typer medicin for at se, hvilken der virker bedst, inden der kan søges tilskud
• At borgeren oplever, at det billigste kopiprodukt ikke virker så godt som originalproduktet og derfor er nødt til selv at betale prisforskellen
• At borgeren ikke er kronisk syg, men har en enkelt måned med store medicinudgifter. Udgiften vil ikke være stor set over et helt år, og derfor kan borgeren ikke få kronikertilskud, men fordi udgiften falder på én gang, kan den opleves som meget stor
• At borgeren på trods af tilskud alligevel har svært ved at betale medicinen, fordi der er andre store udgifter, for eksempel på grund af gæld, skilsmisse, en bolig, der er svær at komme af med, misbrug, osv.
• At borgeren slet ingen indkomst har, for eksempel fordi kommunen tilbageholder kontanthjælpen eller på grund af gensidig forsørgerpligt
• At kommunen har givet afslag på socialt tilskud