Blandt unge, der har deltaget i samfundsdebatten på sociale medier, har 52 procent oplevet negative reaktioner.
Samtidig er 53 procent af de 16-25-årige helt eller delvist enige i, at det ikke nytter at deltage.
Over halvdelen af de unge, der har deltaget i samfundsdebatten på sociale medier, har oplevet negative reaktioner. Det gælder 52 procent, og reaktionerne kan fx være ubehagelige kommentarer, private beskeder eller konflikter.
Det viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar. Epinion har spurgt 1.035 unge mellem 16 og 25 år, og Digitalt Ansvar har desuden interviewet 24 unge.
At deltage i debatten betyder i undersøgelsen at kommentere, dele opslag eller selv lægge indhold op om samfundsforhold.
- Sociale medier spiller en stor rolle for unges møde med politik og samfundsforhold, derfor er det vigtigt, at de unge også tør blande sig i samtalen og ikke kun følger med fra sidelinjen. Vi risikerer, at vigtige perspektiver og holdninger går tabt, når prisen for at deltage bliver for høj, siger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.
Kvinder er mest bekymrede
Især de unge kvinder er bekymrede for at blive mødt af ubehagelige kommentarer fra fremmede. 25 procent af dem er helt enige i, at de er bekymrede for den slags reaktioner. Blandt de unge mænd gælder det 12 procent.
- Det er voldsomt, at unge føler, de skal beskytte sig selv ved at holde deres holdninger for sig selv. Når frygten for at blive hængt ud vejer tungere end lysten til at sige sin mening, har vi et alvorligt demokratisk problem, siger Ask Hesby Holm.
Mange tvivler på effekten
53 procent af de 16-25-årige er helt eller delvist enige i, at det ikke nytter at deltage i samfundsdebatten på sociale medier. Blandt de 21-25-årige er tallet 57 procent, mens det er 49 procent blandt de 16-20-årige.
Undersøgelsen viser også, at mange unge ser det at følge med i kommentarspor, like opslag og diskutere politik med venner i private beskeder og gruppechats som måder at deltage på.