Der er sket en stor stigning i antallet af børn og unge under 18 år, der kommer til de psykiatriske sygehuse for at få hjælp. Siden 2010 er andelen af denne gruppe, der er i behandling, steget med 50 procent.
Men behandlingen af de psykisk syge halter efter den kvalitet, som sygehusene tilbyder borgere med fysiske sygdomme.
Det fremgår ifølge Politiken af et oplæg, som Sundhedsstyrelsen fremlægger torsdag.
Regeringen vil komme personer med psykiske lidelser til undsætning. Planen for, hvordan de skal ske, bliver præsenteret til efteråret.
Psykiatrien skal ikke være sundhedsvæsnets "lillebror", mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
- Det er et spørgsmål om, at du får en god start på livet og ikke starter med at have angst, udvise selvskadende adfærd eller måske får en spiseforstyrrelse, der gør, at alle de vigtige år i barn- og ungdommen bliver sat på standby, siger hun til Politiken.
Derfor skal regeringens plan sikre, at samfundet tidligere og mere systematisk hjælper børn og unge med psykiske lidelser og helst forebygger, at det bliver nødvendigt at indlægge dem.
Sundhedsstyrelsen peger i sit oplæg på fem områder, hvor indsatsen for psykisk syge bør styrkes.
Overdødeligheden blandt psykisk syge skal afhjælpes.
Folk skal have den rette hjælp. Det sker for ofte, at patienter bliver indlagt, selv om deres problemer kunne være klaret uden indlæggelse, og omvendt kan alvorligt syge have svært ved at få en plads på en psykiatrisk afdeling.
Behandlingen af psykisk sygdom er ikke ens i de forskellige regioner. Der skal fremover være vished om, at patienterne får den bedste hjælp, der hvor de er.
Folk oplever ofte, at de er kastebolde mellem psykiatere, socialrådgivere, sygehuse, afdelinger og kommunale instanser. Derfor skal samarbejdet mellem de forskellige sektorer være bedre.
Endelig skal fordomme om psykisk sygdom nedbrydes.
/ritzau/