I Guds eget land er alt lidt større og mere voldsomt – især hvad angår pengestrømme, og der har været mange af disse strømme, som er gået op i den blå luft, fordi enten ideen, timingen, ledelsen eller det hele bare var galt fra starten.
Vi bringer nogle skrækeksempler fra USA de seneste år.
AYDS
AYDS var en lille næsten kaloriefri kage, som kunne spises som slik, men den gav en mæthedsfornemmelse, som faktisk virkede. I begyndelsen af 1980'erne tjente firmaet millioner af dollars, men så kom der en grim sygdom til verden, der blev døbt AIDS. Og ja, i løbet af meget kort tid, var der ingen, som havde lyst til at hverken købe eller spise en kage med navnet AYDS, så firmaet gik nedenom og hjem.
Timing is everything.
Foto: Unsplash
MoviePass
Ideen var god. Måske lidt for god. Men det amerikanske nystartede firma ville være en slags mellemled mellem biograferne og biografgængerne. Ideen var, at folk kunne for kun $10 om måneden i abonnement gå i biografen hver dag året rundt.
MoviePass købte billetterne til fuld pris og satsede så på, at folk ikke rigtig gad at gå i biografen så meget, lidt ligesom når man køber et medlemskab til fitness og så kommer der et par gange om året.
Men folk syntes det var sjovere at gå i biografen end til fitness, så i løbet af kort tid tabte firmaet stort set penge på hver og et abonnement, så de lavede det mere besværligt, begrænsede udbuddet og meget mere. Herefter styrtdykkede medlemstallet fra svimlende 3 mio. til bare 225.000 på under et år, og sidste år i september lukkede det så endegyldigt.
CueCat
Tilbage i de rigtig "gamle teknologi-dage" – ja, vi snakker helt tilbage i 2000 kom der et produkt på gaden, CueCat. Opfindelsen og funktionen var så ringe, at det faktisk er lidt utroligt, at katten overhovedet så dagens lys.
CueCat var en hardware forbundet til din computer, som kunne scanne stregkoder. Det var før mobiltelefoner havde kameraer og QR-koderne var heller ikke opfundet. Når "katten" scannede en stregkode, så kunne man få den op som en URL på sin computer, men den kunne KUN scanne stregkoder i trykte reklamer i magasiner og ugeblade. But why??
Ingen gad scanne en kode for at besøge en annoncørs website, og så skulle man oven i købet give tilladelse for pågældende annoncør via ens mail, at det var ok. at blive spammet med reklamer. En ting var der dog godt ved CueCat, og det var, at det faktisk var en scanner, så med lidt hjælp fra Linux Community, kunne den opgraderes, så man kunne scanne 1.000 andre ting (ens bogsamling kunne indekseres ved at scanne bøgernes stregkoder f.eks.). CueCat prøvede at blokere disse apps, men forgæves, og firmaet lukkede og har i dag fået den tvivlsomme ære at være stemt ind flere gange som "Største idiotiske opfindelse".
Yik Yak
Yik Yak var en stor anonym smartphone-applikation på sociale medier, der blev lanceret i 2013. Den var tilgængelig for iOS og Android, og det gjorde det muligt for folk at oprette og se diskussionstråde inden for en radius på 5 km., som kunne sende beskeder til alle i netværket. Den blev utrolig populær blandt skoleelever og studerende på højere læreanstalter. Firmaet fik $74 mio. i iværksætterstøtte af forskellige firmaer, som så en stor fremtid i Yik Yak, som på sit højeste var $400 mio. værd.
Det endte dog med at blive solgt for sølle $1 mio., da alt, som kunne gå galt, gik galt.
De ville gerne tage kampen op mod Facebook, og de tvang deres brugere til at droppe anonymiteten ved at man kunne kun bruge den med profil og profilbillede. Og så var hele forretningsgrundlaget gået fløjten, for brugerne forsvandt i hobevis, da firmaet prøvede at lave en Facebook 2.0 version i en ringere version – og derved blev ligegyldige.
Foto: Theranos
Theranos
Nu er vi væk fra kager, små scannere og telefon-apps, for Theranos er historien om, hvad en tilsyneladende god idé kan generere af milliarder af investeringskroner, good will fra højt profilerede folk som tidligere ministre og mange flere.
I 2014 var firmaet $10 milliarder værd. De havde genereret $700 mio. i investeringsvillig kapital, og krumtappen i firmaet var den unge, blonde og karismatiske kvinde, Elizabeth Holmes, som ikke havde nogen stor sundhedsfaglig baggrund. Men hun havde et produkt, som alle faldt på halen for:
En opfindelse, som kunne erstatte de mange og komplicerede blodprøver, der skal tages af sundhedsuddannet personale og derefter sendes til analyser i dagevis. Næ, Theranos kunne nøjes med en enkel dråbe blod til selvsamme analyser. Og de kunne give de samme svar meget hurtigt via en maskine, som var enkel og lynhurtig og kunne opstilles på apoteker og i helsekostbutikker.
"Det vil revolutionere sundhedsapparatet, som vi kender det i dag", lød det fra Theranos og mange af deres samarbejdspartnere og ambassadører.
Problemet var dog bare lige det, at skidtet ikke virkede. Eller i bedste fald kun virkede af og til, og lige med blodprøve-analyse er "engang imellem" ikke godt nok. Der blev fiflet med resultater, forsøg og alt, hvad der kunne fifles med, så i juni 2018 - fem år efter grundlæggelsen - lukkede firmaet og fyrede de tusindvis af ansatte.
Både Elizabeth Holmes og hendes partnere står under anklage for svindel med fondsmidler og retssagen, skulle have taget sin begyndelse i juli i år, men er blevet udskudt grundet corona. Hun risikerer 20 års fængsel.
Hvorfor ingen havde forlangt et grundigere bevis på mirakel-måden at en maskine kunne analysere en dråbe blod, er uforståeligt, men hvis rammerne og folk omkring disse taler tingene op, så bliver man hurtigt forblændet. Og produktet var jo også fantastisk - havde det bare virket.
Se gerne HBO's fremragende dokumentar om Theranos og næste år får Netflix-filmen "Bad Blood" med Jennifer Lawrence i hovedrollen premiere.