12 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes elektroniske søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 var ulovlige.
Det fremgår af en årsrapport, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, fredag har udgivet.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lavede søgningerne uden at have indhentet retskendelser, hvilket er et krav i FE-loven.
Tilsynet skriver, at "løbende stikprøvekontroller vedrørende FE's søgning i rådata" viste, at der var blevet foretaget søgninger i strid med lovgivningen.
Kontrollen viste desuden, at der også har været problemer med de søgninger, hvor FE rent faktisk har indhentet retskendelser.
I 11 procent af tilfældene er de tidsmæssige afgrænsninger for søgningerne i rådata nemlig ikke overholdt.
Den pågældende paragraf i FE-loven giver tjenesten lov til at indhente oplysninger om en person hjemmehørende i Danmark, hvis der er en grov mistanke til personen.
Personen skal være mistænkt for at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.
Begrebet "hjemmehørende" personer omfatter danske statsborgere, nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret.
Det omfatter også asylansøgere med ophold i Danmark i mere end seks måneder.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne trådte i kraft 1. januar 2014. Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der foruden FE også fører tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.
FE er en myndighed under Forsvarsministeriet.
FE har tre hovedopgaver som Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, som national it-sikkerhedsmyndighed, og som ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste.
I grove træk står PET for overvågningen inden for landets grænser, mens FE holder øje med personer i udlandet, der vil gøre skade mod Danmark.
/ritzau/