Søskende, der får børn sammen, har dobbelt så stor risiko for at få et barn med misdannelser, som hos forældre, der ikke er beslægtede.
Det oplyser overlæge Peter K. A. Jensen fra Klinisk Genetisk Afdeling på Århus Sygehus til Nyhedsbureauet Newspaq.
"I forhold til ubeslægtede, er der en større risiko for at få et barn, der er handicappet, enten fysisk eller mentalt. Den risiko er i runde tal fordoblet," fastslår overlægen.
Alle mennesker har nemlig to arveanlæg - en kopi fra vores far og en fra vores mor.
Hvis det ene arveanlæg har en genfejl, så vil genet fra den raske forælder i de fleste tilfælde vare stærkere end det syge, og barnet vil derfor kun være rask bærer af genfejlen og altså ikke få misdannelser. Der findes utallige genfejl, og derfor er det yderst sjældent, at ikke-beslægtede forældre, vil være bærere af præcis den samme genfejl.
Men søskende har det samme arveanlæg, og dermed også de samme genfejl, fordi de har de samme forældre. Derfor er risikoen for, at barnet bliver født med egentlige misdannelser større.
"Hvis to forældre begge er raske bærere af en genfejl - altså hvis de har et sygt arveanlæg og et raskt - så vil de videregive det ene arveanlæg, hver gang de får børn. Det vil være enten det raske, eller det syge, og i de tilfælde, hvor begge forældre videregiver det syge anlæg, der får barnet to syge anlæg og ingen raskeanlæg, og så bliver barnet sygt," siger Peter K. A. Jensen til Newspaq.
Han oplyser, at det vil ske i hver fjerde tilfælde, at begge forældre vil videregive det syge arveanlæg.
Risikoen for at ikke-beslægtede forældre får et barn med misdannelser er omkring to procent.