Administration 

Socialrådgiver: Kommunerne begår socialt bedrageri mod borgerne

- Kommunerne fastholder folk i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension, for så ryger de i en anden kasse, og så får kommunen ikke samme refusion. Det er et cirkus, som ikke gør noget som helst godt for borgerne, men kun generer dem, siger Erik Petersen. (Foto: Foto: Privatfoto)

Sagsbehandlerne i kommunerne er blevet nogle "taste-aber", som kun skal tænke på at spare penge. Det mener Erik, som kender systemet ud og ind. Han har både arbejdet som socialrådgiver i mange år og selv kæmpet mod systemet som sygemeldt.

Det meste sociale bedrageri bliver begået af kommunen mod borgerne.

Sådan lyder den skarpe anklage fra socialrådgiver Erik Petersen. Reaktionen kommer på baggrund af Avisen.dk's artikel om, at hver sjette dansker mistænker en bekendt for at snyde med sociale ydelser.

- Set fra min side af bordet er der ingen tvivl om, at den største mængde socialt bedrageri bliver begået af kommunerne, og det mest sørgelige er, at der ikke er noget at gøre ved det, siger Erik Petersen til Avisen.dk og uddyber senere i artiklen. 

Charlotte anmeldt for socialt bedrageri af bekendt: Jeg føler mig røvrendt

"Nu om dage kan den enkelte sagsbehandler ikke gøre en pind. De er reelt bare nogle taste-aber, der sidder og skriver."

Sagsbehandlere er bare nogle "taste-aber"

Erik Petersen er 62 år og blev uddannet socialrådgiver tilbage i 2002. Han kender systemet ud og ind og har erfaring med det fra mange forskellige vinkler.

Blandt andet har han tidligere arbejdet som kommunal socialrådgiver inden for blandt andet sygedagpengeområdet og handicapområdet i flere forskellige kommuner i hovedstadsområdet.

Han har også arbejdet for en såkaldt anden aktør, som kommunerne hyrede for at aktivere og arbejdsprøve borgere. Da han selv blev syg, oplevede han den anden side af systemet som social klient, hvor han måtte kæmpe for at beholde sine sygedagpenge midt i et kræftforløb.

"Vi ser, at folk bliver sendt igennem fem, seks, syv afklaringer, selvom man i nogle tilfælde kunne afgøre det på en halv formiddag."

Nu er han ansat i et fleksjob som socialrådgiver i et privat firma, som også samarbejder med kommunen, lokalformand for landsforeningen LEV (forening for udviklingshæmmede og pårørende) og ind imellem bisidder for borgere.

Han har oplevet et skred i systemet, som både går ud over de ansatte og de borgere, der har brug for hjælp.

- Tidligere havde vi som socialrådgivere nogle kompetencer. Hvis jeg sagde, at denne her person skulle have et fleksjob, så blev det sådan. Jeg behøvede ikke spørge andre.

- Nu om dage kan den enkelte sagsbehandler ikke gøre en pind. De er reelt bare nogle taste-aber, der sidder og skriver. Men det er jo fantastisk, at de får skylden, når dem, der egentligt siger nej til at en borger kan få nogle hjælpemidler eller et fleksjob, er dem, der sidder et led eller to længere bagude. Og som typisk ikke har en faglig uddannelse på området. Dem, der sidder med økonomien, for det hele handler jo om kroner og øre, siger Erik Petersen.

Hvis der kommer et trafikoffer ind, må man spare på en anden

Ifølge ham er et af de helt store problemer, at det er økonomien, der styrer det hele og ikke borgernes behov.

- Tit er der jo fra politisk side allerede besluttet, hvor mange penge, vi giver til det ene og det andet.

"Når du kommer op til din sagsbehandler nu, tror de som udgangspunkt, at du laver socialt bedrageri."

Men det er vel meget normalt, at man lægger et budget? 

- Ja, men man kan jo sige sig selv, at man ikke kan regne med et budget, når det handler om mennesker, der pludselig bliver syge. For kommunen kan jo ikke vide, hvad der kommer ind ad døren.

- Hvis der pludselig kommer et trafikoffer ind, så skal du jo spare på en anden borger for at overholde budgettet. Netop derfor er det også et problem, at ledernes bonus er bundet op på, at de overholder budgetterne.

Fik besked på at flytte borgere for at få pæne tal

Erik Petersen har oplevet, hvordan excel-ark-tankegangen gennem årene er blevet værre - ikke mindst i forbindelse med at man indførte jobcentrene.

For eksempel arbejdede han i et vikariat et sted, hvor alle sagsbehandlere på et tidspunkt fik besked på at flytte alle borgere over på listen over aktiverede for at opfylde afdelingens måltal.

- Vi fik at vide, at vi skulle aktivere alt og alle, for at vi kunne få nogle pæne tal. Det betød, at vi skulle overbooke kommunens aktiveringssteder med 200 procent. Men man må jo ikke lave en udsigtsløs aktivering, der skal altid være et mål med det, man nu laver med borgeren.

- Samtidig ville borgerne jo være tilbage til det sædvanlige, når statistikkerne var taget. Så det nægtede jeg at gøre. Så fik jeg frataget mine borgere. Og så bad jeg om, at det vikariat ikke blev forlænget, for det ville jeg ikke være med til, fortæller han til Avisen.dk.

Generelt var det et almindeligt trick at flytte borgere, så de officielt stod som aktiverede, lige inden statistikkerne blev trukket hver onsdag formiddag, fortæller Erik Petersen. Dagen efter blev de flyttet tilbage.

- Vi gjorde det for at sikre, at vi ikke blev bebrejdet beskæftigelsestallene, som vi jo ikke kunne gøre noget ved, fortæller Erik Petersen og fortsætter:

- Er løsningen så at lave mere kontrol? Nej absolut ikke. Løsningen er at give plads til ordentligt socialfagligt arbejde, hvor man er optaget af at lave løsninger, frem for at skulle tilfredsstille en stadig stigende administration.

"Pinligt"

Da Erik Petersen startede, satte den enkelte socialrådgiver også en faglig ære i at lave ordentlig sagsbehandling, så der ikke bagefter blev klaget, fortæller han. Og så var der som udgangspunkt tillid til borgeren.

- Hvis fru Hansen sagde, at hun havde ondt i ryggen, jamen så havde hun ondt i ryggen, og så måtte vi finde ud af, hvorfor og hvad man kunne gøre. Når du kommer op til din sagsbehandler nu, tror de som udgangspunkt, at du laver socialt bedrageri.

Udviklingen har fået mange af Erik Petersens kolleger til at sige stop, fortæller han.

- Mange af de gamle socialrådgivere er forsvundet nu, fordi de ikke vil arbejde på den måde, hvor det bare går ud på at fylde kolonner ud, og de vil ikke være med til at behandle folk sådan.

Nu siger du, at du kendte mange socialrådgivere, som sagde stop. Men der er jo stadig masser af socialrådgivere ansat i jobcentrene?

- Ja, men det er typisk de nye generationer, som ikke har prøvet, at det kunne være anderledes. Og så er der jo også kommet mange sagsbehandlere uden socialfaglig uddannelse. Det er pinligt, at der sidder så mange uuddannede og tager sig af folks liv.

"Vi fik at vide, at vi skulle aktivere alt og alle for at vi kunne få nogle pæne tal."

Tror du ikke, at det hele bare ser anderledes ud nu, fordi du oplever systemet fra den anden side? Nu hvor du selv har været på sygedagpenge og er bisidder for borgere?

- Nej. Jeg kunne allerede se udviklingen dengang, jeg arbejdede i det. Og jeg oplever, at fagligheden er blevet ringere, helt op på ledelsesniveau. Det kan jeg for eksempel se, når vi i LEV skal give udtalelser i de lokalpolitiske beslutninger, der bliver vedtaget på området.

"Kommunerne begår socialt bedrageri mod borgerne"

Du taler om tillid til borgeren. Er der ikke nogen, der snyder?

- Jo, det er der da. Jeg har selv som socialrådgiver fanget nogle, der har lavet socialt bedrageri, og det har jeg heller ikke noget til overs for. Men det bliver langt overgået af den mængde socialt bedrageri, som kommunen laver mod borgerne.

Hvad mener du med det?

- De fastholder folk i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension, for så ryger de i en anden kasse, og så får kommunen ikke samme refusion. Det er et cirkus, som ikke gør noget som helst godt for borgerne, men kun generer dem.

Men det tager vel tid at afklare arbejdsevnen. Kan det ikke bare være, fordi de skal være grundige?

- Ja, men vi ser, at folk bliver sendt igennem fem, seks, syv afklaringer, selvom man i nogle tilfælde kunne afgøre det på en halv formiddag. Det er jo også normal praksis, at hvis en borger er sat i et forløb, som varer et vist antal år, så tager det også det antal år, uanset om man så undervejs får afklaret, at der ikke er en arbejdsevne. For så kan kommunen jo budgettere efter det.

Var det noget, du overhørte, da du arbejdede der?

- Vi oplevede for eksempel engang, at vores chef kom til at gå ud og sige, hvor mange der kunne få førtidspension næste år. Man kan spørge sig selv, hvordan han kunne vide på forhånd, hvor mange der ville få behov for det? Men når den slags beskeder og generelle beskeder om, at der skal spares, går ud på afdelingen, så ved de ansatte jo godt, at de er nødt til at køre den til grænsen.

Kommunen sparer penge, mens sagen kører

Et andet eksempel er virksomhedspraktik.

- Nogle af virksomhederne bruger de arbejdsløse som ren og skær billig arbejdskraft. Vi kunne se det ved, at de aldrig endte med at ansætte den ledige bagefter. Typisk var beskeden i starten, at det gik godt og den ledige lavede et godt stykke arbejde, men hen mod slutningen var beskeden altid, at nu klarede de sig knap så godt, og så endte det med, at de ikke blev ansat.

Hvordan ved du, at det ikke var rigtigt, at borgeren ikke klarede sig så godt i slutningen af forløbet?

- Fordi jeg oplevede det samme mønster flere gange. Der var også firmaer, som sagde til os, at de kun ville beholde personen, hvis kommunen ville betale for en lærlingeuddannelse.

"Vi fik at vide, at vi bare skulle aktivere hende, til hun knækkede."

Kan folk ikke bare klage, hvis de er utilfredse med deres sagsbehandling?

- Det er typisk ikke mennesker med flest ressourcer, og mange af dem kan ikke gennemskue, hvad kommunen gør. Og Ankestyrelsen er ikke en juridisk enhed, så kommunerne behøver ikke rette sig efter den, selvom de burde.

- Selv hvis kommunen omgør en beslutning og giver borgeren ret, har kommunen tit sparet penge i de måneder, sagen er kørt. Beslutningerne om fleksjob og førtidspension burde blive truffet af en uafhængig domstol med fagfolk, så kommunerne ikke kunne spekulere i refusion.

"Aktiver hende, til hun knækker" 

Selv har Erik Petersen også et par gange gået bag kommunens ryg. Det gjorde han for at hjælpe borgerne, da han for cirka ti år siden arbejdede for en privat aktør, som skulle aktivere og arbejdsprøve syge borgere for kommunerne.

- For eksempel fik vi en kvinde ind, som var hypermobil og havde mange smerter, men det var tydeligt, at kommunen ikke troede på hende. Vi fik at vide, at vi bare skulle aktivere hende, til hun knækkede.

- Vi fandt så ud af, at hun gerne ville læse til socialrådgiver, så vi sørgede i stedet for at hun kom på et tremåneders kursus for at teste, om hun havde kompetencerne til det. Det vil sige, at officielt gik hun ved os, men i virkeligheden gik hun på det kursus.

- Det er selvfølgelig tæt på at være socialt bedrageri, men vi gjorde det, fordi vi kunne se, at vi kunne hjælpe hende på en anden måde. Hun endte med at tage uddannelsen på revalidering, fortæller Erik Petersen.

 

Pointen går tabt i regnearkene

Nu kritiserer du, at der er for meget fokus på, hvad ting koster. Men som kommune er man vel også nødt til at kunne lægge et budget?

- Jo, men problemet er, at man konsekvent underbudgetterer og ikke har en buffer. Det handler jo ikke om, at man skal lave tingene dyrest muligt, men det handler for eksempel om at tænke længere end frem til næste valg.

Hvad mener du?

- Jeg taler om det, man kan kalde rettidig omhu, hvor man laver en indsats, inden det går helt galt. For eksempel hjælper forældrene til et handicappet barn, så de ikke går ned med stress og ender med at blive syge og skilt.

Hvis kommunen fokuserer for meget på den kortsigtede økonomi, bliver der ikke satset på de langsigtede løsninger, som måske kunne betale sig i sidste ende, mener socialrådgiveren.

- Hvis man kun laver en halv løsning, beholder man jo borgeren i systemet, og det vigtigste burde jo være at få dem videre. Men det kræver, at du laver en løsning, der satser på det, for eksempel omskoler folk til noget andet. Det kan i mange tilfælde godt betale sig at lave en indsats, der er dyr i starten, men den pointe går tabt i regnearkene.

Avisen.dk har været i kontakt med Kommunernes Landsforening (KL) og fremlagt Erik Petersens kritik. KL ønsker dog ikke at kommentere historien.

kvinde med briller
Kendte

Politiker knust af sorg:

Mistede nyfødt datter

varme hveder
Nyheder

Store bededag: Lukkede

skoler og fri til ansatte

bil holder på fortov
Krimi

Bilist opdagede røveri og

kørte ind i gerningsmand 

påfulgetæppe
Kongelige

Dronning Margrethe har

designet nyt Tivoli-tæppe 

folk sidder i solen
Nyheder

Lun weekend venter 

en klase vindruer på en stok
Mad og drikke

Dårligste vinproduktion i 62 år

Nyheder

Norsk mord-sigtet milliardær frikendes

et pilleglas
Sundhed

Forskning: D-vitamin hæmmer kræft

en bil på et fortov
Krimi

Fodgænger i alvorlig ulykke

Nyheder

Harvey Weinsteins voldtægtsdom omstødt

kraner i bybilledet
Krimi

Mand er faldet ned fra kran under arbejde

en sangerinde på scenen
Kendte

Superstjerne flyver første klasse - datteren på monkey

Sukkenes bro i Venedig
Rejser

Tusinder køber billet til Venedig 

portræt mand
Kendte

Populær vært

må trække stikket

portræt mand
Krimi

Politiet efterlyser:
Tag ikke kontakt

logo på retsbygning
Krimi

Forældre må ikke

kramme deres søn 

Mand og kvinde
Nyheder

Nye billeder: Sådan

har du aldrig set dem

Mand og kvinde
Kendte

Flytter sammen

Nyheder

Børsen: Driften er normal

Mand og kvinde
Kendte

Nyt ansigt for

150.000 kroner

rød mælle
Sport

Vingerne er faldet af

kø på motorvej
Krimi

Hagl skaber

kaos på motorvej

portræt mand
Nyheder

Tre skibe angrebet

Nyheder

Vi sætter stadig

hveder på bordet

portræt mand
Nyheder

Forlanger svar om

massegrave i Gaza

et par sidder ved et telt
Livsstil

Campingpladser er populære – campingvogne er ikke

kastrup lufthavn
Nyheder

Flystrejke aflyser fly fra Københavns Lufthavn

en lille bil ved den røde løber
Biler

Pioneren Prius

en auktionarius
Helt vildt

Klimt-maleri solgt for 224 mio. kroner

demonstranter med et flag
Nyheder

Rapper dømt til døden 

En smadret bil på en vej
Krimi

Kvinde dræbt i ulykke – mand fængslet

en kæmpe villa ned til en sø
Livsstil

Her er landets dyreste boliger

Nyheder

Boeing i stor krise

en by i et rødt skær
Helt vildt

Athen ser rødt

Mand med indkøbsvogn fyldt med øl og sodavand
Nyheder

Grænsehandel med øl og sodavand lever på lånt tid

Kim Kardashian og Kanye West
Kendte

Superstjerne vil lave porno

Gamle bygninger set ude fra
Krimi

Fem drenge tiltalt for vold på Herlufsholm Kostskole

Lyshåret kvinde foran flag
Kendte

Elvira Pitzner er gravid

Nyheder

Anbefaler prøver i skolen med kunstig intelligens

mand smiler
Kongelige

Grev Nikolais store brøler

Blå blink på politibil
Nyheder

To børn fundet døde i Sverige

Kø på landevej
Nyheder

Dødsulykke:

Hovedvej helt lukket

Biblioteksbygning set ude fra
Nyheder

Politiet skyder og dræber mand på bibliotek

Kvinde poserer på rød løber
Kendte

Fotograf var uvilligt vidne til stjernes bilsex

Mand taler med to kvinder
Debat

Søren Baastrup: Bål, brunsviger og bodyshaming

sanger på scenen
Kendte

Johnny Cash

klar med nyt album 

kvinde med rødt øje
Kongelige

Dronningen ser rødt 

tyk person holder sig på dellerne
Sundhed

Ung forsker:

BMI er forældet

butik smadret
Biler

Smadrede ind i Netto:

Nu kaldes bilen tilbage

politi til stede på vej
Krimi

Politiet massivt til stede

i boligområde 

Nyheder

Dommer til Trump-advokat:

Du er ved at miste al

troværdighed

person ser tv
Film og TV

Streamingtjeneste

vil stoppe deling af

koder 

Retten i aarhus set udefra
Krimi

Tasketyve gik efter ældre kvinder

mand går med alligator
Helt vildt

Video: Nedlægger

alligator på åben gade

folk på vej ind i bygning
Mad og drikke

Stopper salg af

chokolade

Politifolk og en politibil i en skolegård.
Krimi

Seks syrebomber

kastet ind i skolegård

Katerina og Elvira Pitzner på den røde løber.
Kendte

Diamantfamilien

afslører forlovelse

Siden af en politibil
Krimi

16-årig dreng anholdt

efter bombetrussel

En lilla skattekiste
Nyheder

Ægte dansk skattejagt:

Gemmer kiste med

500.000 kroner 

Fra folketinget
Nyheder

Løsgænger

stifter nyt parti

En kuglepen på en lottokupon
Helt vildt

Bliver aldrig

vildere

Hylder i et supermarked.
Nyheder

Dårligt nyt for

forbrugerne

Ulrik Sjølin
Krimi

Betjent brød regel -

tiltalt blev frifundet

Lars Ulrich bag trommerne medtungen ud af munden
Kendte

Koster 48 millioner

En travl hospitalsgang
Nyheder

Frygter for

patientsikkerheden

Nyheder

Gløder blusser

op på Børsen

En helikopter i luften
Nyheder

Helikoptere støder sammen

i luften: 10 personer døde

Kronprins Christian i profil i jakkesæt.
Nyheder

Sneg sig ind til

Christians fødselsdag

Nyheder

Anders Fogh:
Tjener millioner

portræt kvinde
Kendte

Nu er hun hacket

logo på bil
Nyheder

Fortsat brandvagt ved Børsen 

to piger hopper ibassin
Nyheder

Varmen er på vej

Mand og kvinde
Kendte

Er endelig blevet forældre

netto logo
Krimi

Politi søger vidne: Ramt

af bil ved kassen i Netto

statue foran rød bygning
Krimi

Læge havde samleje

med psykiatrisk patient

portræt mand
Nyheder

Trump:

En trist dag for USA

tre hundehvalpe
Nyheder

Efter mishandling:

Klar til adoption 

portræt mand
Nyheder

Asylansøgere til Rwanda 

mønter
Nyheder

Er der penge

på vej til dig?