Æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel. Den simple blanding har siden 1700-tallet dannet grundlag for hveder, som traditionelt er blevet spist aftenen inden store bededag.
De seneste uger har bagere og supermarkeder haft travlt med at gøre reklame for produktet med slogans som "Make store bededag great again" og "Hos os kan du stadig bede om en hvede".
Det budskab ser ud til at blive fulgt af et flertal af befolkningen, selv om store bededag i år for første gang ikke længere er en helligdag.
I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau svarer 58,6 procent af de adspurgte, at de planlægger at spise hveder i forbindelse med store bededag.
27,9 procent svarer nej, mens 13,5 procent af de i alt 1029 respondenter svarer, at de ikke ved, om de vil følge traditionen.
I år kan der være ekstra mange, der sætter dem på bordet, mener Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.
Nogle vil gøre det i protest mod, at regeringen har fjernet fridagen, mener hun.
- Beslutningen vakte jo meget furore. Mange er indignerede, og en måde at vise det på kan være at gå til bageren og købe hvedeknopper.
Selv om den form for protest plejer at svækkes med tiden, vil hvederne overleve trods tabet af store bededag, mener hun.
Det er fastelavnsboller et eksempel på.
- Vi er vilde med fastelavnsboller, selv om der ikke længere er ret mange, der slår katten af tønden.
- Så hvis bagerne formår at holde fast i traditionen med hveder, er jeg sikker på, at der stadig vil være købere mange år frem, siger Caroline Nyvang.
Mens mange holder fast i hvederne, så viser målingen, at der vil være langt mellem de ansatte, der har fri, fordi arbejdspladsen holder lukket.
Blandt de adspurgte svarer kun fem procent, at dagen fortsat er en fridag på deres arbejdsplads.
Omkring hver tiende har taget en fri-, ferie- eller afspadseringsdag. Blandt dem sandsynligvis forældre, som har gjort det, fordi nogle skoler holder lukket, siger Caroline Nyvang.
- Andre kan have gjort det, fordi de allerede havde et arrangement i kalenderen, da helligdagen blev afskaffet.
Kommunernes Landsforening (KL) har ikke et overblik over, hvor mange af eleverne i folkeskolen, der skal møde.
Men blandt landets fire største kommuner er det kun Københavns Kommune, der har valgt at fastholde store bededag som en fridag.
I Aarhus, Odense og Aalborg er det blevet til en almindelig skoledag.
/ritzau/