Fakta følger

--------------

Før valget lovede Socialdemokraterne og SF en vækst på de offentlige budgetter på 1,4 procent over de kommende år.

Ja, faktisk kaldte partierne det direkte for "et nødvendigt løft" for "genopretningen af Danmark".

Ikke desto mindre lægger regeringen ifølge Ritzaus oplysninger nu op til en markant lavere offentlig vækst, nemlig på 0,8 procent - altså nærmest en halvering i forhold til det, der før valget blev betegnet som helt nødvendigt.

Det fremgår af regeringens længe ventede 2020-plan, der fremlægges tirsdag formiddag.

De 0,8 procent svarer nøjagtig til det, som den tidligere regering under Venstres Lars Løkke Rasmussens ledelse sidste år lagde op til.

Og dermed er regeringen og det altoverskyggende oppositionsparti højst bemærkelsesværdigt fuldt på linje med hinanden, når det gælder målet for det offentlige forbrug.

Til gengæld er regeringen helt anderledes ude af trit med sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, i den anden ende af Folketinget.

Her modtages meldingen om en udsigt til 0,8 procents vækst i de offentlige budgetter med stor skepsis.

- Det er efter vores opfattelse for lidt, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

- Man skal højere op, og på sigt er det vores målsætning, at den offentlige sektor vokser i takt med den økonomiske udvikling, siger han.

Frank Aaen påpeger, at Enhedslisten heller ikke er helt tilfreds med målet om 1,4 procents vækst, som S og SF i sin tid lovede danskerne i partierne fælles valgoplæg "Fair forandring".

- Jeg vil sige, at de 1,4 lever ikke op til vores langsigtede mål, selvom det naturligvis vil være at foretrække frem for de 0,8, lyder det fra Frank Aaen.

Han lægger i stedet op til at lade de offentlige udgifter stige i takt med bruttonationalproduktet.

- Det vil sikre, at det offentlige ikke sakker bagud i forhold til det private, siger han.

Med fremlæggelsen af 2020-planen går startskuddet for alvor til regeringens omfattende reformprogram, der blandt andet omfatter reformer af kontanthjælp og skatter samt trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Ifølge regeringsgrundlaget skal rækken af reformer - der også omfatter fleksjob og førtidspension - skaffe 14 milliarder kroner til statskassen.

Regeringen har erklæret sig som en "reformregering". I det 72 sider lange regeringsgrundlag optræder ordet "reform" hele 71 gange - altså i gennemsnit på næsten hver eneste side.

Den tidligere regering opererede med, at der skulle hele 47 milliarder kroner mere i statskassen i 2020 for at lukke hullet i budgettet - dog med den væsentlige tilføjelse, at tallene i statsregnskabet igen ville gå i rødt umiddelbart efter 2020.

Siden er der gennemført forringelser af såvel efterløn som dagpenge.