Det er en grusom liste af tortur-metoder, som Amnesty International tilskriver russisk politi i en ny rapport. Organisationen har undersøgt brugen af tortur i 11 af Ruslands 89 regioner. I de 11 regioner fandt Amnesty beviser for mere end 100 tilfælde af tortur.
Tjetjenien er ikke med i undersøgelsen, men tallet ville være langt højere, hvis det var, konkluderer Amnesty.
»Vi hører skrækkelige historier om fanger, som bliver tortureret i politiets varetægt i Rusland. De bliver slået med knytnæver, fyldte plastiskflasker, bøger, knipler og pæle. De bliver kvalt, udsat for elektro-chok og organiseret voldtægt. Det er en lang række af rædsler, som intet har at gøre i et anstændigt retssystem,« siger kampagneleder i Amnestys afdeling i Storbritannien, Tim Hancock, til BBC.
I rapporten er det blandt andet beskrevet, hvordan 30 mænd systematisk blev tortureret mellem 2004 og 2006 i fængslet Yekaterinburg. Her blev dømte fanger sat til at torturere de mistænkte, og et specielt rum til voldtægter var indrettet. De 30 mistænkte mænd blev alle tvunget til at underskrive tilståelser, som blev skaffet under tortur.
Amnesty International skriver i rapporten, at visse af eksemplerne på tortur vidner om det pres, som ligger på politiet i Rusland for hurtigt at opklare forbrydelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.