I Indiana fravrister Demokraten Joe Donnelly Republikanernes sæde i Senatet efter en kontrovers om, at graviditet efter voldtægt er Guds vilje, rapporterer Fox News.
Republikaneren Richard Mourdock var klar favorit til at vinde, lige indtil han i sidste måned i et tv-interview sagde, at en graviditet efter en voldtægt er beklagelig, men "Guds hensigt".
Mourdock er indædt modstander af abort.
Han har været støttet af Tea Party-bevægelsen og var under et opstillingsmøde tidligere i år i stand til at fortrænge Richard Lugar, der i mange år har været en af de mest respekterede republikanske senatorer i den amerikanske kongres.
Joe Donnelly har indtil i dag været medlem af Repræsentanternes Hus i Washington.
Med Mourdock ude forringes Republikanernes muligheder for at fravriste Demokraterne flertallet i Senatet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.