Hvis regeringen får sit ønske om at sænke topskatten med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner igennem, rammer det geografisk skævt.
Det viser beregninger fra Skatteministeriet. Borgere i landdistriktskommuner får langt mindre ud af topskattelettelserne end borgere i nordsjællandske kommuner.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) får kritik fra røde partier for at ville sænke topskatten, da den ikke rammer geografisk lige. Adspurgt om topskatten skaber mere balance i Danmark svarer han:
- Det korte svar er nej, hvis man ser det isoleret. Men hvis man ser det i sammenhæng med regeringens helhedsplan er det et ja, der er sammenhæng og balance.
- Jeg vil anbefale, at man vil se planen samlet og ikke på enkelte elementer, siger skatteministeren i et samråd fredag.
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, er dog stadig skeptisk over for regeringens lettelser. Han pointerer, at hævelsen af pensionsalderen og nedsættelsen af børnechecken også vil ramme skævt.
- Hvis man ser på helheden, så kommer planen til at betyde, at der eksempelvis bliver færre penge til at køre velfærdssamfund for.
- Det øgede udgiftspres, der er i kommunerne, vil blive hårdere. Ikke mindst i de kommuner, hvor beskatningsgrundlaget er mindre.
- Det er nogle af de kommuner, der er nederst på listen (over gevinst ved topskattelettelser, red.), der vil blive ramt hårdest, siger skatteordføreren.
Den største forskel på gevinsten af lettelserne er mellem Langeland og Hørsholm. I Hørsholm får den gennemsnitlige borger 2500 kroner mere om året, mens den gennemsnitligere langelænder kun får 40 kroner mere.
Selv om topskatten isoleret set rammer skævt, understreger skatteministeren, at regeringens 2025-plan overordnet set skaber balance i Danmark.
- Når man sænker skatten, øger man arbejdsudbuddet.
- Topskatten vil have størst virkning i de områder, hvor der er flest, der betaler topskat. De initiativer, der er målrettet de laveste indkomster, vil have en anden fordeling, siger ministeren.
Han peger blandt andet på, at regeringens målrettede jobfradrag og pensionsbonus vil have størst virkning i landområderne.
/ritzau/