Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
DET ER så forstemmende at være vidne til den politiske debat om mennesker, der er på kontanthjælp eller understøttelse. Titusindvis af mennesker skal lægge øre, ryg og sjæl til den ene mere perverterede, reaktionære og nedværdigende kommentar efter den anden, blot fordi de lever i et samfund, hvor der ikke er arbejde nok, fordi et talentløst erhvervsliv og uduelige politikere ikke kan og vil skabe et bæredygtigt arbejdsmarked i både den offentlige og private sektor.
Over 45.000 danskere er blevet ramt af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft for fem måneder siden, og det betyder for mange en fattigere hverdag, hvor budgettet balancerer på en knivsæg. De kontanthjælpsmodtagere, der er blevet hårdest ramt af kontanthjælpsloftet, har siden 1. oktober haft op til 3000 kroner mindre i husholdningsbudgettet. Fælles for alle de medborgere er, at de er henvist til absolut fattigdom, for at politikerne kan begunstige de velhavende og erhvervslivet med skattelettelser, privilegier og goder, der er betalt af alle os andre. Men vores medborgere på kontanthjælp og understøttelse er også udsat for hetz, mistænkeliggørelse og forhånelse fra politikerne over en bred kam, men særligt fra overklassens politiske partier i Folketinget og deres lakajer blandt meningsdannere og bloggere på de borgerlige aviser.
DET UTROLIGE er, at det lykkes for overklassen, arbejdsgiverne, politikerne og deres venner på Børsen at hænge de ledige og syge danskere ud. For det er i virkeligheden dem selv, der er de virkelige nasserøve. Deres eneste bidrag er at rage til sig på fællesskabets bekostning. De har sugerøret langt nede i de offentlige kasser, de snyder i skat for milliarder af kroner, bedriver sort arbejde i milliardklassen og laver social dumping til den store guldmedalje.
En politiker som Lars Løkke Rasmussen, som stemte for kontanthjælpsreformen, forkortelse af dagpengeperioden, og som ønsker højere pensionsalder, kan selv begynde at hæve sin folketingspension, når han fylder 60. Han kan altså gå fra 10 år før, han synes, at resten af befolkningen skal have ret til otium.
Jeg er faktisk rasende, når jeg ser programmer om hjælp til at få penge til at slå til, ved at spare, og slukke og lukke sit liv ned til yderst minimum. Folk på kontanthjælp bliver snydt og bedraget og bliver frarøvet deres mulighed for at have et værdigt liv, mens de er syge.
DET KAN ikke være meningen, at syge, udsatte, sårbare og arbejdsløse medborgere skal tigge på gader og stræder for at kunne overleve. Eller at de skal komme kravlende på deres knæ hen på kommunen for at tigge om hjælp til regninger, de ikke kan betale, fordi de gamle magtpartier har indført kontanthjælpsreformen.
Titusindvis af medborgere på kontanthjælp har kun penge til det allermest livsnødvendige, og mange må give afkald på medicin for at købe mad til deres børn.
Som syg i dagens Danmark, bliver man straffet og tvunget til at leve langt under fattigdomsgrænsen. Det handler ikke om at spare penge for overklassen, arbejdsgiverne, politikere eller deres lakajer. De syge, de udsatte og de arbejdsløse skal MÆRKE, at de er nederst i samfundets hierarki og absolut ikke er velkommne, medmindre de kan sikre mere profit til overklassen, erhvervslivet og kuponklipperne.
DET ER chokerende, at blå blok har haft så stor succes med at splitte befolkningen.
De har opnået, at raske er misundelige på syge, at syge er misundelig på pensionister, at pensionister er misundelige på enlige forsørgere på kontanthjælp - og endda at kontanthjælpsmodtagere er misundelige på mennesker, der sidder i fængsel.
Men vil de, der er i arbejde, sige deres job op, for at havne på kontanthjælp? Vil pensionisten udskyde sin pension, adoptere et barn og havne på kontanthjælp? Vil kontanthjælpsmodtageren gerne begå en forbrydelse, havne i fængsel og sidde med en kæmpe gæld for sagsomkostninger og advokat?
De færreste vil nok svare med ja, og de, der svarer ja, skal da bare gøre det og se, om det er så fedt, som de tror.
Hvis ikke vi snart begynder at kæmpe sammen, alle os i arbejde, på pension, på kontanthjælp og så videre, så er en ting sikker - ingen af os vil få det bedre.
Regeringens og den nyliberale skrækkabinets mål er ikke at afskaffe fattigdom. Målet er at afskaffe velfærdssamfundet. Overklassens, arbejdsgivernes og erhvervslivets grådighed kender ingen grænse. Så når du mærker efter, så hader du ikke mandage. Du hader overklassens grådighed og deres samfundsmodel.
Så uanset om du er modstand af kontanthjælpsloftet, nedskæringer på daginstitutioner, plejehjem og sygehuse, forhøjelse af pensionsalderen og forringelse af dagpengeperioden, så vil udviklingen fortsætte, indtil vi får skabt en social massebevægelse på tværs af alle grupper, i alle afkroge af Danmark.
HELDIGVIS ER vi nogen, der forsøger at organisere modstanden mod 'nødvendighedens politik'. Vi starter den 16. marts foran KL (Kommunernes Landsforening). Forhåbentlig vil vi se demonstrationer i alle landets kommuner den 10. maj mod velfærdsnedskæringer på de syge, udsatte, arbejdsløse og den offentlige sektor.
Det kan nemlig ikke forsætte sådan her meget længere.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.