Håndboldklubben Viborg HK står med gode muligheder for at vinde DM-bronze i kvindernes håndboldliga.
Torsdag aften spillede klubben 30-30 på udebane mod Randers HK, som ellers førte 16-14 ved pausen.
Returkampen mellem de to slagne semifinalister bliver spillet om seks dage i Viborg.
Bronzekampene bliver meget passende afviklet mellem grundspillets nummer tre og fire.
Viborg fyrede for nylig cheftræner Oskar Bjarni Oskarsson og erstattede ham med Christian Dalmose som en løsning for resten af sæsonen.
Han formåede dog ikke at føre Viborg til sejr i semifinalekampene mod vinderen af grundspillet, FCM Håndbold.
Randers HK, som vandt DM-guld sidste år, tabte til Team Tvis Holstebro i semifinalerne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.