Mens det med succes er lykkedes at forbedre overlevelsen for kvinders brystkræft, ser det helt anderledes ud, når det gælder prostatakræft, den mest udbredte kræftform hos mænd.
I gennemsnit dør hver dag tre danske mænd af sygdommen. Hvert år får omkring 4.500 nye diagnosen. Og ses der på dødeligheden ligger Danmark tæt på bunden blandt samtlige EU-lande.
- Vi skal have knækket kurven, som det er sket for brystkræft, siger formand for Prostatakræftforeningen, Propa, K.B. Madsen.
23 europæiske prostatakræftforeninger fremlægger i dag på den internationale prostatakræftdag i EU-Parlamentet fem anbefalinger, der skal bremse den dødelige sygdom.
De efterlyser oplysning, udredning og behandling i specialiserede centre og individuelle forløbspakker samt tidligere og mere sikker diagnosticering af aggressiv prostatakræft.
- Fra dansk side prioriterer vi diagnosticeringen højest. Det kræver flere penge til forskning, og derfor må politikerne på banen, siger formanden for Prostatakræftforeningen.
- Det er da mistrøstigt, at behandlingsindsatsen de seneste 15 år ikke har givet et fald i dødeligheden, siger professor Michael Borre, formand for Dansk Prostatacancer Udvalg.
Ifølge netop publicerede danske data er der fortsat stor overbehandling af mange patienter, mens det ikke lykkes at behandle tidsnok til at helbrede mange andre. Og bivirkningsrisikoen med urininkontinens og permanent tab af evnen til at få rejsning løber de fortsat alle.
Ifølge professor Michael Borre er en af årsagerne til, at man herhjemme ikke har knækket kurven endnu, manglende økonomiske ressourcer til blandt andet at føre laboratorieresultater over i den patientnære forskning.
- Men de nødvendige store kliniske forsøg ude på afdelingerne giver de forhåndenværende økonomiske og menneskelige ressourcer desværre dårligt plads til i dag, siger han.
/ritzau/