Regeringens forsvarsudspil adresserer de sikkerhedspolitiske trusler, Danmark står over for på en god måde.
Sådan lyder vurderingen fra professor og sikkerhedspolitisk ekspert Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
- Jeg synes, det er et velafbalanceret svar på de sikkerhedspolitiske trusler, Danmark står overfor, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Regeringen har onsdag præsenteret dets udspil til en ny aftale på det forsvarspolitiske område.
Her lægger man op til at løfte Forsvaret økonomisk med 12,8 milliarder kroner frem mod 2023.
Pengene skal blandt andet bruges til etablering af en ny brigade på 4000 mand, der kan sættes ind uden for landets grænser.
Desuden vil man hæve antallet af værnepligtige med 500 mand og afsætte flere ressourcer til at bekæmpe cyberangreb.
Regeringen har selv udpeget truslen fra et mere aggressivt Rusland, fra international terrorisme og fra cyberangreb som de vigtigste udfordringer.
Og det afspejles i forsvarsudspillet, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
- Det løser ikke problemerne med hverken Vladimir Putin eller terrorisme alene at købe flere kampvogne, artilleri og raketter til fregatter. Men på den anden side er det nok en forudsætning, siger Mikkel Vedby Rasmussen og uddyber:
- I den forstand at vi bliver nødt til at sørge for, at vi kan afskrække russerne, at vi kan bevogte kritisk infrastruktur og have en dybde i Forsvaret, så det kan sendes ud, hvis der opstår kriser i Mellemøsten eller andre steder, siger professoren.
Der er således brug for at opruste på flere fronter, og det er netop, hvad forsvarsudspillet ifølge Mikkel Vedby Rasmussen lægger op til.
- Det er den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på Den Kolde Krig. Det er jo et forsøg på at rykke dansk forsvar en division op, siger han.
Regeringen vil nu forhandle forsvarsudspillet med partierne i forligskredsen. Den tæller - ud over regeringspartierne - Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Det ventes, at en aftale vil være i hus inden årsskiftet.
/ritzau/