Hver eneste dag skriver danske betjente en dagbog over, hvad de har brugt dagen på.
Det tager op til et kvarter og det svarer samlet til, at mindst 50 betjente årligt ikke beskæftiger sig med andet, anslår Politiforbundet.
Og det lyder af for meget, mener Peter Skaarup, retsordfører fra Dansk Folkeparti og formand for folketingets retsudvalg. Han vil nu have systemet undersøgt.
»Hvis systemet er for bureaukratisk og har flere ulemper end fordele, så må vi se på det,« siger han.
Socialdemokraternes Morten Bødskov er parat til at diskutere registreringen, og også justitsminister Lene Espersen (K) vil se om dagbogen i sin nuværende form er nødvendig.
»Jeg ved godt, at betjentene ikke er glade for systemet, og jeg forstår også, at det er et irritationsmoment,« siger hun, men understreger samtidig, at det er en tryghed for borgerne at kunne se, hvad betjentene bruger deres tid til.
»Men selvfølgelig skal man ikke bruge unødigt meget tid på det, og hvis ny teknologi kan gøre det nemmere end i dag, så må vi se på det,« siger hun.
Betjentene vil »klappe i hænderne,« hvis registeringen bliver afskaffet, mener Peer Withagen, næstformand i Politiforbundet
En torn i øjet
»Registreringen kræver et enormt forbrug af tid og er en torn i øjet. Vi har intet i mod at dokumentere, hvad vi bruger vores tid til. Det gør det også lettere at flytte ressourcer til de steder, hvor det er nødvendigt. Men det kræver moderne IT, så betjentene ikke skal sidde og gøre det manuelt,« siger han.
I Sverige har det været diskuteret, om man også her skal skrive dagbog. Men det vil koste op mod 320 millioner svenske kroner i tabt arbejdstid at indføre det. Om året.
»Og vi vil altså langt hellere have betjentene til at lave rigtigt politiarbejde,« siger politikommisær Jörgen Sjåstad fra Malmö Politi.