Snevejret der har ramt hovedstadsområdet, har betydet, at en række autoservicer og dækcentre i regionen har fået ekstra travlt med at skifte dæk. For selvom vi er over halvvejs igennem den sidste vintermåned, kommer sneen stadig bag på mange bilister.
Én af dem, der har ekstra at lave, er Jesper Iversen fra dækcenteret Euromaster København.
- Bare i dag har vi fået mellem 20 og 30 henvendelser om dækskifte. Vi er gået fra at skifte en til to om dagen til nu 10 til 12, så det er en stor forøgelse, siger han til DR P4 København.
Det samme gælder for Henrik Petersen fra Autocentret J. A. Auto på Amager i København
- Vi har fået omkring 10 henvendelser, hvor vi jo ellers troede, at det var overstået. Vi var nærmest begyndt at forberede os på at sætte folks sommerdæk på igen, siger han til DR P4 København.
Hos Rådet For Sikker Trafik ser man positivt på tendensen, på trods af, at vi er i vinterens sidste måned, før nogle af os får vinterdækkene på.
- Det er rart og godt at høre, at folk er nede og få sat de vinterdæk på, som de ikke fik sat på tidligere, siger Jesper Sølund, Dokumentationschef i Rådet For Sikker Trafik til DR P4 København og fortsætter:
- Når der er sne og is på vejene, så er der kun én dæktype, der dur og det er vinterdæk siger han til DR P4 København.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.