Det er ikke kun Henrik Sass Larsen, der er blevet fældet af PET.
PET's egen opgørelse viser, at antallet af sikkerhedstjek af privatpersoner næsten er fordoblet i perioden fra 2006-2009. I 2006 foretog PET 23.324 personundersøgelser. I 2009 var tallet steget til 41.589. I hele perioden er der tjekket i alt 126.234 personer.
Ifølge Pia Brade, der er formand for Samdata, It-fagets fagforening, skulle en stor del af deres medlemmer pludseligt sikkerhedsgodkendes, da terrorloven blev implementeres i 2007.
"En af årsagerne til stigningen skyldes implementeringen af terrorlovgivningen, så it-folk der sidder med telelogning pludseligt skulle sikkerhedsgodkendes til et job, de havde haft igennem længere tid," siger hun til Newspaq.
Hun fortæller, at det pludselige behov for en sikkerhedsgodkendelse, skaber en del utryghed hos medlemmerne.
"Er man ansat i et job, man ikke tidligere skulle sikkerhedsgodkendes til, skaber det en vis utryghed. Specielt når man ikke kender kravene til sikkerhedsgodkendelsen," siger hun.
Derudover er der en række ting, der øger usikkerheden omkring sikkerhedsgodkendelserne, fortæller hun.
For eksempel kan folk ikke få at vide, hvilke oplysninger der ligger til grund for en eventuel afvisning. Behandlingstiden er desuden alt for lang.
"Spørgsmålene fra vores medlemmer går meget på, om chefen eller én selv får noget at vide. Og det gør man jo ikke. Det eneste, man får at vide er, at man ikke kan blive sikkerhedsgodkendt. Desuden har vi oplevet behandlingstider på op til et halvt år. Et tidsrum, hvor medarbejderen ikke ved, om han er købt eller solgt."
Pia Brade bekræfter, at de har medlemmer der har skiftet job på grund af en udebleven sikkerhedsgodkendelse fra PET.
Retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, ser et stort problem i, at ingen ved, hvad en sikkerhedsgodkendelse indebærer.
"Det er meget sparsomt, hvilke oplysninger der er i offentligheden omkring, hvad en sikkerhedsgodkendelse indebærer. Det betyder desværre også, at der er en række mennesker der ikke ved på hvilken baggrund, de ikke er blevet godkendt," siger hun til Newspaq.
Behandlingstider på op til seks måneder er heller ikke acceptabelt, understreger hun.
"Det er helt klart, at vi altid skal bestræbe os på så kort en sagsbehandling som muligt indenfor det offentlige - herunder PET. Men når vi har så få oplysninger om sikkerhedsgodkendelser, ved vi ikke, hvorfor det tager så lang tid. Men det kan ikke være rigtigt, at mennesker skal svæve i usikkerhed i op til et halvt år, hvor de ikke ved om de er købt eller solgt" slutter hun.
Ifølge PET's egen årsrapport skyldes den lange sagsbehandlingstid myndighedernes øgede behov for personale, der skal håndtere klassificeret materiale.