Hvad gør man, hvis man som papegøje er træt af sin flok og gerne vil over i en anden, der er lidt sjovere?
De pangfarvede fjerkræ tager simpelthen til noget, der minder om et cocktailparty og begynder at efterligne tone- og stemmeleje på en anden papegøje.
»Når papegøjen imiterer en anden papegøje, er det en måde at sige: Hej, det er dig, jeg vil kommunikere med, « siger assisterende professor Thorsten Balsby, der har forsket i dynamisk flokkommunikation hos papegøjer
Han har studeret arten elfenbensparakitten, der ligesom andre papegøjearter lever i flok.
Dynamisk fest
Ligesom delfiner og elefanter lever papegøjen i fusionssystemer.
»Man kan se papegøjer i et fusionssystem lidt som et cocktailparty. De hænger ud og mingler, og derigennem kan de skifte gruppe dagligt. Det er et meget dynamisk floksystem,« siger Thorsten Balsby.
Han fortæller, at to papegøjeflokke udveksler kald, og at nogle af individerne i hver gruppe kalder på hinanden.
»Vores forskning viser, at papegøjerne begynder at imitere hinandens toneleje ved at gøre stemmen kortere og længere,« siger han.
Ifølge Thorsten Balsby handler imitationen om at ramme stemningen i flokken for at tilpasse sig.
Relevant for mennesker
Papegøjernes kommunikation kan ifølge Thorsten Balsby være relevant for forståelsen af menneskets adfærd og måden, vi træffer beslutninger på.
»Papegøjen har et relativt simpelt kommunikationssystem – og det kan hjælpe os til at forstå flokbeslutninger og måske også, hvordan gruppeadfærd er udviklet hos mennesker,« siger Thorsten Balsby, der dog ikke er den store tilhænger af overførsel af dyrs handlemønstre til mennesker.
Professoren er særligt begejstret for signalværdierne i papegøjernes imitationer.
»Dét at blive imiteret har en værdi i sig selv. Det er en måde at blive adresseret på. Lidt ligesom til vores cocktailparty, hvor man henvender sig til hinanden.«
Der er sat 2,5 millioner forskningskroner af til at undersøge hypotesen om, at papegøjerne imiterer hinanden for at tilpasse sig evigt skiftende flokke.