Nicki Bille Nielsen har fået endnu en chance af Morten Olsen, efter at Rosenborg-angriberen i august fik landsholdsdebut i venskabskampen mod Polen.
Landstræneren har udtaget den 25-årige angriber til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Malta og Armenien, oplyser DBU.
Nicki Bille scorede lørdag et fremragende mål for Rosenborg, da den norske klub slog Aalesund i Tippeligaen. Danskeren, der nu har scoret otte ligamål, blev matchvinder med 2-1-målet fem minutter før slutfløjt.
Bille fik debut i landsholdstrøjen for få uger siden i venskabskampen i Polen. Angriberen blev sendt på banen i anden halvleg af 2-3-nederlaget i Gdansk.
Danmark møder på fredag Malta i VM-kvalifikationen, mens Armenien venter om ni dage på udebane. I juni vandt Armenien med 4-0 i Parken.
Niki Zimlings deltagelse i kampene er tvivlsom på grund af en skade. Zimling modtager behandling i Mainz, og først i næste uge bliver det afgjort, om midtbanespilleren skal inkluderes i truppen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.