I trekvart år har medarbejderne i Randers kommune anonymt kunne fortælle om ulovlige eller meget kritisable forhold.
Men indtil nu har ingen i kommunen brugt den såkaldte whistleblowerordning. Det fortæller DR Østjylland.
Borgerrådgiveren Jesper Cordes er med i det såkaldte whistleblowerudvalg, der skal vurdere anmeldelserne.
Han mener, at der er to grunde til, at ordningen ikke er brugt.
- Randers Kommune er så lille, at der hverken er langt til direktionen eller politikerne, så man kan gå direkte til dem, hvis man finder noget er problematisk eller alvorligt, siger han til DR Østjylland.
Den anden grund er, at kommunen har et tillidsmandssystem, der kan bruges til at bringe kritikken videre.
- Der er jo ingen kommunale forvaltninger, der ønsker, at der skal foregå ulovlige forvaltninger, så man plejer at tage godt imod den slags henvendelser, siger Jesper Cordes.
SFs Charlotte Broman Mølbæk var drivkraften bag ordningen.
Når ordningen ikke er blevet brugt, er det ikke fordi, at alt er i orden i Randers, men fordi ordningen ikke fungerer rigtigt, siger Charlotte Broman Mølbæk.
- Desværre er det, jeg hører fra kommunens medarbejdere, at de er utrygge ved at bruge ordningen. Selvom man er lovet anonymitet, så er de utrolig bange for, at deres navn bliver afsløret. Navnet bliver ikke givet videre, når der arbejdes med sagen, men historien bliver jo givet videre, og så er det nemt at finde frem til medarbejderen, siger Charlotte Broman Mølbæk.
Hun synes derfor, at ordningen skal ændres, så det bliver lettere anonymt at fortælle om ulovlige eller kritisable forhold i Randers Kommune.
- Det kan være svært at opdage, den eksisterer, og så skal det sikres bedre, at man kan bevare anonymitet, så medarbejderne ikke er bange for at bruge den, siger hun.
For at whistleblowerordningen kan ændres, kræver det dog, at flere partier går med til det.