Når 4.076.640 danskere vælger 175 politikere

Sådan bliver de 179 politikere valgt til Folketinget.

Ole Wejse Svarrer

11. september 2011 11:30

Del artiklen

Det er avanceret puslespil, der skal gå op, fra de 4.076.640 vælgere sætter deres kryds den 15. november til de 175 danske medlemmer af Folketinget er fundet.

Med denne guide vil Avisen.dk forsøge at fortælle, hvordan valget praktisk og matematisk forløber.

Vi begynder med slutningen:

Valgnatten:
Slagsmål om ny regering

Sent torsdag aften den 15. september er alle stemmer talt op. Vi ved nu, hvor mange pladser partierne får i det nye folketing. Hvem, der helt præcist bliver valgt ind, afgør fintællingen i de kommende dage, hvor de personlige stemmetal bliver talt op.

Samme nat begynder slagsmålet om danne ny regering.

Det hedder en dronningerunde. Helt konkret peger hver enkelt parti på en forhandlingsleder overfor dronning Margrethe.

Som regel går det smertefrit: Partierne peger på en forhandlingsleder, der kan danne en flertalsregering eller en mindretalsregering, som et flertal i Folketinget støtter.

Helle eller Lars?

Hvis den røde blok med Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og de radikale har flertal efter valget, bliver Helle Thorning-Schmidt forhandlingsleder.

Hvis VKO kan beholde sit flertal sammen med Liberal Alliance, bliver forhandlingslederen Lars Løkke Rasmussen.

Dagene efter udnævner den nybagte statsminister sine ministre. Der er ingen regler for, hvor mange ministre, der skal være. Det bestemmer den nye statsminister. Til gengæld akkompagneret af talrige gætterier på ministeremner fra medierne.

Ministerlisten

Der er heller ingen regler for, hvem der kan blive minister. Man skal end ikke være medlem af Folketinget. Der er talrige eksempler på ministre, der ikke var medlem af Folketinget, da de blev udpeget.

To af dem er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og finansminister Claus Hjort Frederiksen. Han var minister i knap fire år, før han blev medlem af Folketinget.

Valgdagen:
Kryds og exit polls

I stemmeboksen har du to muligheder for at afgive din stemme. Du kan sætte kryds ud for et partinavn. Det hedder en partistemme. Eller du kan sætte kryds ud for et bestemt kandidat. Det hedder en personlig stemme.

I mandatfordelingen tæller de lige meget - men med en personlig stemme kan du være med til at afgøre hvem, der kommer i Folketinget.

Valget slutter klokken 20. Kort efter bringer medierne typisk en såkaldt exit poll. Det er en meningsmåling, som er baseret på, hvad udvalget vælgere rent faktisk har stemt. De plejer at ramme tæt på det endelige resultat.

Efter klokken 20 bliver stemmerne talt op og løber ind til Indenrigsministeriet. På TV-Avisen, TV2 Nyhederne og netmedierne bliver det hele tiden udregnet prognoser på baggrund af de optalte stemmer.

Før valgdagen:
Tillægs og kredsmandater

Et par uger før valgdagen har partierne afleveret sine kandidatlister til Indenrigsministeriet. Stemmesedlerne er trykt og valgkortene er sendt ud.

Landet er delt ind i tre regioner og 10 storkredse (se faktaboksen). Der tildeles mellem 10 og 16 såkaldte tillægsmandater (40 i alt) fra regionerne og mellem 10 og 20 kredsmandater (135 i alt) i fra storkredsene - dog 2 fra Bornholms Storkreds.

Tillægsmandaterne er opfundet for at sikre, at alle partierne får samme procentantal af sæderne i Folketinget som de får stemmer i hele landet.

Per Ørums store chance

Kredsmandaterne er også løsgængernes chance for at komme i Folketinget.

Eksempelvis kommer Kristendemokraterne næppe over spæregrænsen på de to procent. Men Per Ørum Jørgensen kan godt samle de godt 19.000 stemmer sammen i Nord- og Vestjylland, som et kredsmandat kræver.

Endelig er der de nordatlantiske mandater. Det er to fra Grønland og to fra Færøerne. De vælges ved lokale valg den samme dag og kan sagtens være afgørende for, om statsministeren hedder Helle eller Lars.

Uffes nederlag

Hvis blokkene står tæt i Danmark bliver de nordatlantiske mandater nemlig afgørende. I 1998 var det 176 stemmer på Færøerne, der gav Poul Nyrup Rasmussen sejren over Uffe Ellemann-Jensen.