For en kort stund fik Rune Engelbreth Larsen lov til at være i centrum af dansk politik ved valgkampen i 2005. Som formand for Minoritetspartiet kæmpede han for at få partiets budskaber ud til medier og vælgere, og han var med i den politiske boksering, hvor våbnet er ord, og det var det lille ukendte partis kamp mod kæmperne.

Nu er Minoritetspartiet fortid, og Rune Engelbreth Larsen følger valgkampen hjemme fra Højbjerg ved Århus.

- I en vis forstand er det svært ikke at sige andet, end at Minoritetspartiet kunne have udfyldt et hul i denne valgkamp. Hvis ikke det var fordi, vi allerede havde lavet partiet for syv år siden, og vi ikke kom ind i 2005, kunne jeg let komme til den konklusion, at der virkelig mangler et humanistisk parti, siger Rune Engelbreth Larsen i dag.

Minoritetspartiet er dog fortid. I 2005 fik det nye parti blot 0,3 procent at stemmerne.

- Jeg ved ikke, om der er noget, jeg specielt savner. Det skulle lige være muligheden i partilederrunderne at konfrontere de andre politikere med spørgsmål og vinkler, der ikke er kommet frem i debatten. Så er der mulighed for nogle få minutter for fri mikrofon. Det er en interessant position, hvis man har holdninger til samfundet, siger Rune Engelbreth Larsen.

Venstrefløjen lægger sig på maven

Rune Engelbreth Larsen glæder sig over, at dette års kampagner minder mindre om end præsidentvalgkamp mellem to kandidater. Faktisk hører han til dem, der mener, at det er rigtigt af Anders Fogh at have afvist at møde Helle Thorning til debat med tilskuere, fordi det bliver et rent cirkus. Også emnerne under denne valgkamp er mere i den tidligere formands smag.

-  Denne valgkamp havde passet Minoritetspartiet bedre. Der var en række centrale områder, som ikke var til diskussion i 2005, men som er højt profileret i dag. For to og et halvt år siden ville Fogh ikke høre tale om, at klimaforandringer kunne være menneskeskabte. Han ville ikke høre tale om, at der var begået fejl i Irak. Det var slet ikke et emne at komme af med Dansk Folkepartis indflydelse. Nu står vi i en situation, hvor alle partier forsøger at komme af med Dansk Folkepartis indflydelse, siger Rune Engelbreth Larsen.

Men selvom Rune Engelbreth Larsen mener, at det vil være rart med en ny statsminister, skal det ikke ske for enhver pris. Han synes, venstrefløjen lægger sig alt for fladt på maven for Socialdemokraterne.

- Alle er så bange for, at Fogh kommer til at sidde som statsminister igen, så der er er ingen, der rigtig tør at kritisere for eksempel 24-årsreglen. Selvfølgelig skal de små partier stille ultimative krav, det er den eneste måde at presse Helle Thorning. Uanset hvor mange gange, hun har benægtet at afskaffe 24-årsreglen inden valget, er det da 200 procent sikkert, at hun ville gøre det, hvis de afgørende stemmer krævede det, når hun stod få centimeter fra statsministeriet, siger han.

Specielt at se Ny Alliance

Minoritetspartiet gik blandt andet til valg på at indføre borgerløn, hjælpe de socialt udsatte og sikre rettigheder til alle de svage grupper. Hvis Rune Engelbreth Larsen skulle føre valgkamp i dag, ville de arbejdsløse stadig stå højt på hans dagsorden, mens også klimaforandringerne ville komme i fokus. 

Med den store indsats under valgkampen i 2005, er det mærkeligt at følge Ny Alliance.

- Det er noget specielt at se Ny Alliance fra sidelinjen. De har på forkromet vis gjort, hvad vi måtte gøre uden penge og kolossale hjælp fra erhvervslivet og pressefolk. Men jeg så hellere et rent humanistisk parti end Ny Alliances lovligt glatte nyliberalisme, siger Rune Engelbreth Larsen.

Men én ting savner han dog ikke ved at stå i spidsen for en valgkamp for et parti, der skulle kæmpe sig fra 0 procent over spærregræsen.

- Det bedste er ikke at skulle bruge sine egne penge på et meget vanskeligt projekt, siger han. 
 
For knap tre år siden var den multikulturelle samfundsudvikling en mærkesag for den tidligere formand og hans lille nye parti. Minoritetspartiet talte blandt andet for en større tolerance for de etniske og religiøse minoriteter. Derfor har Rune Engelbreth Larsen også en lille opfordring til vælgerne, når nu Minoritetspartiet ikke længere står på stemmesedlen.

- Noget af det vigtigste for Minoritetspartiet var kampen for et inkluderende og tolerant samfund. Men på det punkt er der meget lille forskel mellem S og V, og derfor er det mere afgørende, at humanistiske vælgere tænker langsigtet og først og fremmest sender både Enhedslisten og Asmaa Abdol-Hamid i Folketinget ved dette valg.