Når de danske kraftvarmeværker brænder affald af, er der ikke kun dansk affald i de gigantiske ovne. Der er også pizzabakker fra Napoli, og gummisko, gammelt tøj, plastic, emballage og køkkenaffald fra især England i enorme mængder i ovnene.
Det er godt for klimaet lige nu, men det vil ændre sig til at være dårligt for klimaet om få år, siger professor.
De nyeste tal fra Miljøstyrelsen, viser, at de danske kraftvarmeværker importerede 357.000 tons affald i 2016. Det tal er mere end tredoblet fra 104.000 ton i 2012, skriver Fagbladet 3F.
Forklaringen på importen er, at de danske værker har plads til overs i deres ovne. Der er simpelthen ikke nok dansk affald til at få dem til at køre for fuld styrke.
Samtidig er import af affald, der forvandles til varme i radiatorerne, en god forretning, da udenlandske kunder betaler omkring 500 kroner pr. ton affald, som de hælder af i Danmark. Affaldet varmer også i statskassen, hvor størstedelen af pengene ender i form af afgifter.
Fagbladet 3F har spurgt en af Danmarks førende forskere på området, professor Marie Münster, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, om det også er godt for miljøet at fragte de enorme mængder skrald på skib og lastbiler over store afstande og brænde det af i Danmark.
- Det er ok for klimaet at udnytte varmeværkernes overkapacitet nogle år endnu med importeret affald. Fordi det træder i stedet for noget, der forurener endnu mere. Men ser vi nogle år ud i fremtiden, vil det ikke længere være en klimamæssig fordel, siger Marie Münster.
Hun sætter ikke årstal på, hvornår det vender, men forklarer, at afbrænding af affald et stykke tid endnu vil fortrænge brugen af fossile brændstoffer, som for eksempel kul, der forurener mere.
Ligesom det er bedre at brænde affaldet i Danmark i stedet for, at det ender på lossepladser for eksempel i England og sender miljøskadelige gasser ud i luften. Briterne har haft tradition for at smide det meste af deres affald på lossepladsen.
Men om få år vender miljøregnskabet for alvor.
- Vi har set på klimaeffekten og kan se, at import af affald i fremtiden i de fleste scenarier er en dårlig idé ud fra et klimamæssigt synspunkt.
Det er der flere grunde til, siger Marie Münster og fortsætter:
- Vi forventer, at udlandet bliver bedre til at håndtere deres eget affald. Og jo renere Danmarks energisystem bliver de kommende år med for eksempel mere grøn energi, jo dårligere en idé er det at brænde blandt andet udenlandsk plastik af, som sviner mere.
Hun fraråder, at der fremover bygges kraftvarmeværker med overkapacitet.
- Det miljømæssigt bedste vil være, at der fremover bygges værker, hvor kapaciteten svarer nogenlunde til den danske affaldsmængde. Og så må udlandet håndtere deres eget affald bedre, siger hun.
Grunden til, at der mangler affald i Danmark er, at danskerne er blevet bedre til at sortere, så mere affald genbruges. Samtidig faldt affaldsmængderne i årene efter finanskrisen på grund af afmatning i samfundet.
Men et fyldt forbrændingsanlæg, giver lavere omkostninger og billigere fjernvarme ude i radiatorerne. Derfor importeres der affald i stor stil. De største leverandør er England og Nordirland. Men der importeres også affald fra for eksempel Tyskland, Italien og Norge.
Vicedirektør i affaldsselskabet ARGO, Klaus W. Hansen oplyser, at ARGO sidste år importerede 72.000 tons affald, der endte i ovnene på Roskilde Kraftvarmeværk.
De pressede baller af affald kan blandt andet bestå af sorteret husholdningsaffald, tøj, sko, plastic og især emballage.
- Der anløber et skib med affald cirka en gang om ugen i Køge Havn med op til 3.200 ton affald til os. Vi har to agenter, der køber affald op i hele Europa, og vi får gode penge for at modtage det. Op til 500 kroner pr. ton. Størstedelen ender i statskassen på grund af afgifter, så det er en fin forretning for staten også, siger han.
DTU lavede i 2013 en såkaldt livscyklus analyse, der ser på miljøbelastningen ved energiudnyttelse af importeret affald.
- Den viser, at samlet set gavner produktion af energi baseret på affald CO2-regnskabet og miljøet. Fordi det fortrænger noget, der ville forurene endnu mere, siger Klaus W. Hansen og tilføjer:
- Men i takt med at kul bliver erstattet af biomasse i København, ændrer regnskabet sig for os. DTU er ved at lave nye beregninger, der kommer om nogle måneder. Vi håber på, at regnskabet vil vise et lille plus i CO2 regnskabet.
Fagbladet 3F