En helikopter er sendt i luften i forsøget på at finde en mand, der muligvis er sprunget ud fra Farøbroerne torsdag formiddag.
Også både deltager i eftersøgningen i farvandet mellem Falster og Sjælland, skriver folketidende.dk.
Sidst på formiddagen ringede flere bilister til politiet, fordi de havde set en mand læne sig ud over rækværket.
En politipatrulje blev sendt ud for at lede efter manden, men da var han væk.
Også Søværnets Operative Kommando er hurtigt blevet alarmeret om sagen.
/ritzau/