Forsøg fra ind- og udland har igen og igen påvist, at hvis vi forbrugere kan se det klimamæssige aftryk, vores mad sætter, lægger vi flere klimavenlige varer i vores indkøbskurve. Alligevel tøver regeringer verden over med at sætte klimaaftryk på fødevarer. Danske Planteslagterne har nu taget skeen i egen hånd og sat deres egne klimaberegninger på samtlige produkter – data, som dækker over alle processer i produktionen lige fra ingredienser til transport og emballage.
Alle fra WHO til miljøorganisationer verden over er enige om, at vi skal spise mindre kød og flere grøntsager og bælgfrugter. Men hvad er det nu lige forskellen er på 500 g oksekød og 500 g linser? Faktisk har næsten hver anden dansker (48 pct.) svært ved at gennemskue, hvad man præcis skal putte i indkøbskurven for at passe på klimaet. Det ville en klimamærkning på de produkter, vi ser på hylder og i kølediske måske kunne hjælpe danskerne med at gennemskue.
Men en klimamærkning er en kompleks opgave, der lader vente på sig. Det har danske Planteslagterne ikke kunnet vente på, og de har derfor nu sat deres egne klimaberegninger på samtlige produkter, så forbrugerne kan gennemskue CO2-aftrykket på alt fra Svampebøffen til fredagsburgeren og Dild-dellen på frokostbordet.
- Betydningen for vores mad på kloden har været en hjertesag for os fra dag ét. Men nu hvor det ser ud til, at en klimamærkning af vores fødevarer har lange udsigter, så har vi lagt svesken på disken så at sige. Vi har klimamærket alle vores produkter. Og vi har valgt at tage samtlige faktorer i produktionen af vores produkter med. Ikke kun fx aftrykket fra, at vi får leveret ingredienserne i vores produktion, for det giver ingen mening, oplyser Emil Andersen fra Planteslagterne.
Klimaberegnet fra frø til køledisk
De nye emballager, der bl.a. indeholder Planteslagternes Dild-dellen, Rødbedebøffen og Falafel Italiano, der alle er fremstillet af økologiske grøntsager og bælgfrugter er nu udsmykket med klimaberegninger, der indeholder info på udledningen fra ingredienserne dyrkes og til, maden (næsten) ender på bordet.
Med i beregningerne er derfor ingredienser, transport fra dyrkning til produktion, produktionen, emballage, lager og transporten til forhandlerne. Vandforbrug, landforbrug, de kilometer, ingredienser og produkter har rejst, mv. er altså med i beregningen for det enkelte produkt, og hver enkelt analyse fremgår af Planteslagternes hjemmeside.
På en mission
- Vi er på en mission om at skabe fuld gennemsigtighed i den mad, vi lægger i kurven. Det er, synes vi, den eneste måde, vi kan få fokus på, hvordan vi får mere bæredygtighed på vores tallerken og ind i den enkelte forbrugers bevidsthed. Der er store besparelser på klimafronten, hvis man vælger at spise fx en Svampebøffen i burgeren vs. en oksekødsbøf, og det vil vi gerne være med til at skabe viden omkring, forklarer Emil Andersen.
Om beregningerne:
Alle beregninger er udarbejdet af The Footprint Firm med baggrund i Planteslagternes egne data, hvorefter de er tredjepartsverificeret af Mindful Food Solutions v. Henrik Saxe.
Om Planteslagterne:
Planteslagterne er startet i 2018 af to venner, der fik en god idé. De ville lave plantebaseret mad, der smagte fantastisk, og som ikke skulle forsøge at være hverken politisk korrekt eller substitut for kød. Eneste problem var, at de to venner ikke kunne lave mad. Derfor inviterede de en kok ombord, og voila, ruten mod det "grønne verdensherredømme" var lagt.? Produkterne forhandles i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, på Coop.dk, Nemlig.com, Gorillas og Føtex.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.