Sommeren står på spring, og frem pibler træer, blade og buske.
Men lige så begejstret som du er over din egen have, lige så irriterende er det, hvis naboens træer og buske bevæger sig ind på din grund. Har du det sådan, er du ikke alene.
- Jeg oplever, at der er lige så stærke følelser på spil, som jeg hører fra familieretsafdelingen, fortæller ejendomsadvokat Birgitte Fobian Rolighed fra Lou Advokater.
- Folk føler, at det er deres private sted, deres helle, der bliver angrebet. Inden for ejendomsret er det det område, hvor folk bliver mest ophidsede og er villige til at gå til yderste instans, ligegyldigt hvad det koster, siger hun.
Er du generet af grene fra naboens træer, må du ikke klippe eller beskære dem. Det fremgår af hegnsloven.
Her er undtagelserne
Men ingen regler uden undtagelse - og i dette tilfælde er der tre situationer, hvor du gerne må hive saksen frem:
Hvis grenene vokser igennem fælles hæk eller hegn, eller hvis grenene hænger så lavt, at de skader hegnet eller hækken, må du gerne klippe dem.
Undtagelse nummer to træder i kraft, hvis grenene hænger så lavt ind over din grund, at du ikke kan komme til.
Sidste undtagelse gælder, hvis naboens træer eller grene er så rådne, at der er risiko for, at de kan vælte ind over dig og din grund og udgøre en sikkerhedsfare.
I de første to tilfælde må du gerne beskære naboens grene på din side af skellets linje. I det sidste scenarie skal du kontakte naboen.
Afviser naboen, skal du kontakte kommunens hegnssyn, som kan træffe afgørelse i tvister inden for hegnsloven.
Man må ikke spise af naboens frugter. Men ifølge Naturstyrelsen man må gerne samle bær og frugt til privat brug overalt i statens skove og naturområder. Men kun i en mængde, som kan være i en bærepose. I private skove må man kun må tage det med, som kan nåes fra vej og sti. Søren Steffen/Ritzau Scanpix/arkiv
Kan ende i retten
I øvrige situationer er det domstolene, der afgør, om der skal ske beskæring af naboens grene. Her vil de bero på en konkret vurdering samt retspraksis.
- I den type stridigheder er praksis ret stor, fordi der har været mange af den slags sager. Det viser bare, hvor meget det betyder, selv om civilsager er dyre at føre i retten, siger Birgitte Fobian Rolighed.
Men der findes et led inden domstolene.
- En retssag ender med en vinder og en taber, og naboerne skal formentligt bo side om side i mange år. Så i sådanne situationer synes jeg, man bør overveje at søge retsmægling, siger hun og tilføjer:
- Det er mere hensigtsmæssigt at blive enige om en løsning, som partnerne selv kommer frem til ved hjælp af en mediator. De kan selv komme frem til muligheder, som retten ikke har kompetencer til.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus