USA's præsident, Donald Trump, har fået slået noget af landets rolle som stormagt fast under en tale til ledere fra arabiske og muslimske lande i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.
Det vurderer lektor Birthe Hansen, der forsker i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Trump har hidtil - i modsætning til sine forgængere i Det Hvide Hus - ikke brugt udtryk som "amerikansk lederskab" om USA's plads i verden.
- Han fik både sagt, at USA er størst og stærkest. Og det var der (i Riyadh, red.), at det skete. Så han fik faktisk sagt, at USA stadig er leder - også i Mellemøsten, siger Birthe Hansen.
- Det var bemærkelsesværdigt, tilføjer hun.
Præsidenten talte i 45 minutter foran lederne på sit første udlandsbesøg.
Donald Trump har tidligere holdt utraditionelle og til tider usammenhængende taler.
- Det var i øst og vest, og der var nogle svulstigheder, siger Birthe Hansen.
- Men derudover kom han meget klart igennem med sine budskaber.
Blandt hovedbudskaberne var en styrket kamp mod Islamisk Stat, hvor USA leder en koalition af styrker i Syrien og Irak mod jihadisterne.
- Han vil gerne have, at de arabiske allierede bidrager noget mere, siger Birthe Hansen.
Samtidig gik Donald Trump hårdt til Iran. Han anklagede landet for at sprede terror og krævede en boykot.
- Alle lande må isolere dem, sagde han.
Det handlede for præsidenten om at betrygge deltagerne på topmødet, fortæller Birthe Hansen.
- Han ville berolige dem i forhold til, at USA ikke er ved at skifte side til Iran - og sige til Iran, at de ikke har fået en blankocheck, selv om man har lavet en atomaftale med dem, siger hun.
Og der var flere fornuftige pointer under talen, understreger lektoren.
- Der er noget fornuft i at sige til de arabiske allierede, at de må bidrage noget mere - ligesom han også har sagt til europæerne i Nato, siger Birthe Hansen.
Spørgsmålet er, hvor meget handling præsident Trump får lagt bag sine ord.
- Det er svært at sige, svarer Birthe Hansen.
- Han har foreløbigt vist, at han i et begrænset omfang har været villig til at handle, siger hun.
Det skete, da amerikansk militær sendte missiler mod en luftbase i Syrien som modsvar på et formodet angreb med giftgas mod civile i det borgerkrigsramte land, som regimet ifølge USA stod bag.
- Men amerikanske præsidenter står altid deres prøve, når der sker noget voldsomt i regionen. Og det her var en tale, hvor han selv kunne ligge vinklen, så vi må se, når der sker noget mere alvorligt, tilføjer lektoren.
/ritzau/