I et hjørne af en lille lejlighed i den palæstinensiske flygtningelejr Nahr al-Bared sidder tre af Aisha Lailas børn krøbet sammen, mens de lytter til lyden af bomber, der falder omkring dem.

»Måske er folkene fra Fatah al-Islam her. Men vi kender dem ikke og ved ikke, hvor de er. Hvorfor bliver vi bombarderet?« spørger hun retorisk en journalist fra Reuters.

For tredje dag i træk sendte den libanesiske hær i går raketter ind over lejren i et forsøg på at få fat på medlemmer af den militante islamistiske bevægelse Fatah al-Islam. Indtil videre har 29 civile mistet livet, mens 32 soldater og 22 militante er blevet dræbt. I går eftermiddag holdt parterne en våbenhvile, hvor nødhjælpsarbejdere kunne få vand og mad ind og sårede ud. Men trods våbenhvilen blev FN-køretøjerne beskudt, to civile blev dræbt og snart efter var kampene genoptaget.

De seneste dages handlinger har igen sat fokus på de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Der har eksisteret militante grupper i lejrene de sidste 40 år, men det er højst usædvanligt, at en af dem går i kamp mod den nationale hær. Det skyldes blandt andet, at grupperne siden midten af 1990 erne er begyndt at hente inspiration fra netværk som al-Qaeda.

Terrorister i skjul

En aftale fra 1969 mellem Libanon og palæstinenserne forbyder hæren eller militæret at gå ind i selve lejrene. I en lejr som Ein el-Hilweh, der med sine 70.000 beboere er den største i Libanon, tjekker hæren alle, der går ind og ud. For når først man er derinde, har man nærmest forladt libanesisk område. Og det har visse grupper fundet ud af at udnytte.

»Det tiltrækker små grupper af eftersøgte, arabiske terrorister med relationer til al-Qaeda, som gemmer sig i lejrene. Samtidig har de penge og kan derfor overtale fattige, religiøse palæstinensere til at gå med i kampen,« siger Khalil Gebara, libanesisk ph.d. i Mellemøststudier, der har undersøgt fundamentalisme i lejrene.

Uden for kontrol

Ifølge professor i statskundskab ved det amerikanske universitet i Beirut Hilal Khashan er et af kendetegnene ved gruppen Fatah al-Islam dog, at den hovedsageligt består af sunnimuslimske libanesere, der ved, at de har helle i lejren.

Måske er det derfor, at de største palæstinensiske grupper har taget afstand fra Fatah al-Islam. Og mængden af civile tab kan få betydning for en reaktion fra de andre lejre, for eksempel Ein el-Hilweg.

Der har været store grupper af palæstinensiske flygtninge i Libanon siden Israels oprettelse i 1948. Men det var først efter seks-dages-krigen i 1967, at folk i lejrene begyndte at skaffe sig våben. Efter de arabiske landes store nederlag til Israel mistede palæstinenserne alt håb om hjælp fra araberne.

»Det blev meget svært for de arabiske lande at kontrollere palæstinenserne. Især i Libanon, der i forvejen var svækket på grund af sekteriske forskelle. Men dengang var der tale om venstreorienterede grupper og ikke islamistiske,« siger Hilal Khashan.