Læreren Lynne: Inklusion er en rodet affære
Foto: Privat

INKLUSION ER et kæmpe problemstilling på hele folkeskoleområdet i øjeblikket. Der er utrolig mange facetter, og det er en rodet affære. Prøv bare at søge på #inklusion. Det er overvældende, hvor mange forskellige syn der er på området.

En overskrift lyder ‘Eleverne lærer mindre med inklusion’ en anden lyder ‘forskningen slår fast - inklusion kan styrke alle børn’. Jeg selv ligger et sted midt imellem. Jo længere væk man kommer fra selve skolen, jo mere fremstilles inklusion som en solskinshistorie, men spørger man manden på gulvet - altså lærerne er historien noget mere dyster. Jeg mener simpelthen, at vi er gået for vidt i vores forsøg på at inkludere flest muligt børn i folkeskolen. Jeg er lærer og har oplevet mange former for inklusion gennem mine mere end 10 år i faget.

Jeg har oplevet børn forsøgt inkluderet, som var til direkte fare for de andre børn, eller som truede de eller lærerne på livet. Det er voldsomt at stå i sådan en situation for mig som lærer, men jeg forestiller mig, at det må være endnu værre for en klassekammerat. Jeg er jo trods alt voksen og ved godt, at der næppe bliver handlet på det. Jeg har haft en pige, som ikke selv turde gå over i klubben, som skulle følges, fordi hun var bange for sin klassekammerat.

JEG HAR også haft inklusionsbørn i mine klasser, der forholdsvist let gled ind i undervisningen, men som slet ikke fungerede socialt og derfor konstant var på overarbejde og følte sig udenfor i kraft af deres anderledeshed. Og jeg har haft elever, som fungerede fint socialt, men som var så langt fra de andre fagligt, at de følte sig dumme og ude af stand til at lære noget, med alvorlige knæk i deres selvtillid til følge.

Hvor går grænsen for hvilke børn, der kan inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse? I dag synes det mere at være et økonomisk spørgsmål end et pædagogisk. Jeg synes, at det er et kæmpe problem, at det er penge der skal bestemme et barns skæbne. Ser vi på det langsigtede perspektiv, så kan det ende med at blive meget dyrere.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at inklusion ikke virker fra dag ét. Det betyder, at en lærer og klasse der får til opgave at inkludere et eller flere børn, der for eksempel kan være udadreagerende og ofte i en længere periode bliver udsat for et enormt pres. Det kan betyde, at ressourcestærke familier ender med at trække deres børn ud af skolen, og at ellers dygtige og garvede lærere smider håndklædet i ringen og enten siger op, eller bliver sygemeldt i kortere eller længere perioder.

ET ANDET og meget stort problem i forhold til inklusion er, at de fleste lærere heller ikke er uddannet i specialpædagogik, så mange har slet ikke de nødvendige kompetencer til at løfte et barn med eksempelvis autisme eller ADHD - jeg selv inklusive. Jeg har været til flere foredrag og kursusdage, men nogen egentlig uddannelse har jeg ikke. Ofte føler jeg mig på glatis, når jeg får til opgave at løfte en elev med specielle forudsætninger. Her har jeg heldigvis et kompetent netværk på min skole, som tæller både dygtige AKT-medarbejdere, skolepædagoger, min ledelse og andre ressourcepersoner. Men de er der ikke hele tiden. De er der for eksempel ikke, når jeg står i min klasse og en elev reagerer voldsomt og skal have hjælp her og nu. De er der heller ikke, når jeg har en elev, der forlader undervisningen, og jeg skal vælge mellem den ene elev, som helt sikkert har brug for støtte, eller de 23 andre elever, som oftest heller ikke bare kan efterlades.

Andre er slet ikke så heldige og har ikke adgang til de samme ressourcer, og de er derfor endnu dårligere stillet, når de skal rumme og løfte inkluderede børn.

Man kan godt inkludere rigtig mange børn - også succesfuldt - men det kræver tid, tålmodighed, penge, og uddannelse af personalet omkring barnet. Hvis vi skal fortsætte den hidtidige kurs med høj inklusion, så må og skal der afsættes de fornødne ressourcer til opgaven - ikke bare på den enkelte skole, men i kommunerne og på højeste plan i undervisningsministeriet.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.