Læger mangler viden om patienters rettigheder

Kun tre ud af flere end 500 læger kunne svare rigtigt på alle ni spørgsmål i en test om patienters rettigheder.

En 16-årig dreng har været på skadestuen efter indtagelse af stoffer på et diskotek. Han er klar i hovedet og ønsker ikke at følge lægernes anbefaling om at blive på skadestuen til observation. Forældrene er ikke informeret.

Hvad skal lægen gøre?

Det kan kun knap en tredjedel af danske læger svare rigtigt på. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, som konkluderer, at der er brug for at forbedre lægernes viden på området.

Læger med forskellige specialer fra hele landet blev stillet ni multiple choice spørgsmål ligesom det ovenstående eksempel. Kun tre ud af flere end 500 læger kunne svare rigtigt på alle ni spørgsmål, og i gennemsnit var lidt over halvdelen af spørgsmålene besvaret korrekt.

Loven om patienters retstilling trådte i kraft i 1998, og på baggrund af en række klage- og tilssynssager besluttede Sundhedsstyrelsen at undersøge lægernes viden.

»Vi har kigget på emnet både af hensyn til patienterne og til lægerne. I og med at lægerne får bedre kendskab til loven, vil deres håndtering også komme patienterne til gode,« fortæller Lena Graversen, som har stået for rapporten fra Sundhedsstyrelsen.

Hver anden af de spurgte læger oplyste, at de ikke er blevet undervist i loven om patienters retsstilling.

»Men det er ikke fordi, at der er opstået situationer, der er direkte farlige. Det handler mere om at sikre, at patienternes værdighed og selvbestemmelse bliver respekteret,« siger Lena Graversen.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen mødes med embedslægerne for at diskutere, om der er brug for nye tiltag fra styrelsen, mener Lena Graversen.

»Både universitetet, afdelingsledelsen på sygehuset og den enkelte læge har et vist ansvar.«

Blandt andet er der mange læger, som ikke kender nok til lovgivningen for de 15-17-årige. Og de to tredjedele, der ikke svarede rigtigt på spørgsmålet om den 16-årige dreng, må for fremtiden huske, at en patient over 15 år selv kan give informeret samtykke til behandling, mens de myndige forældre skal have information. Var drengen dog ikke klar i hovedet, var det dog op til forældrene at beslutte, om han skulle blive på skadestuen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Praktiserende Lægers Organisation.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.