Hos Lægeforeningen og Det Etiske Råd er man glade for Lars Løkke Rasmussens opbakning til idéen om at etablere et behandlingsråd.
Et behandlingsråd skal i stil med Medicinrådet vurdere, om effekten af nye behandlinger står mål med prisen, mener Lægeforeningen og Det Etiske Råd.
Men det skal også kunne fratage patienter behandlinger, de i dag har adgang til, mener de.
- Der er i dag en stor ulighed mellem patientgrupperne og dermed også en uretfærdighed i forhold til den behandling, de bliver tilbudt i sundhedsvæsenet.
- Det mest tydelige eksempel er psykiatrien. Her oplever vi, at der slet ikke er ressourcer til at tilbyde alle patienter en god og ordentlig behandling, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
I april sidste år spurgte foreningen læger i psykiatrien, hvordan de oplevede den service, de kan give til deres patienter.
Her svarede 58 procent, at de ugentligt udskriver patienter, selv om de mener, at de ville have gavn af at forblive indlagt. Men de er nødt til at skabe plads til endnu sygere patienter.
Knap hver anden svarede, at de ugentligt afviser patienter, som de mener ville have gavn af en indlæggelse, fordi der ikke er plads.
- Det mener jeg, er et meget tydeligt eksempel på, at regningen for investering i andre patientgrupper blandt andet er endt hos psykiatrien, siger Andreas Rudkjøbing.
Det Etiske Råd anbefalede i september 2018 oprettelsen af netop et behandlingsråd.
For at gøre op med uligheden mellem patientgrupper er der behov for, at man i højere grad vurderer behandlingers effekt, lyder det fra Gorm Greisen.
Han er tidligere formand for Etisk Råd og forestod udarbejdelsen af rådets anbefalinger om et behandlingsråd.
- Vi er nødt til at blive bedre til at undersøge, hvad der virker, og holde op med at gøre det, der ikke virker. Og så mener jeg, at det er en god idé, hvis prioriteringerne i sundhedsvæsenet i højere grad bliver delt med det politiske niveau, siger han.
Lægeforeningen og Det Etiske Råd kan dog skyde en hvid pil efter et råd med mandat til at allokere ressourcerne anderledes mellem patientgrupper, lyder det fra sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).
- Jeg synes, at Etisk Råd blander politiske prioriteringer sammen med medicinske prioriteringer, når de taler om, at nogle patientgrupper står i skyggen af andre. Det er en politisk prioritering at få rettet op på.
- Der, hvor en udvidelse af Medicinrådet med et behandlingsråd vil være relevant, er for eksempel i forhold til, hvis man har ondt i lænden eller ryggen. I dag kommer mange i medicinsk behandling.
- Men der vil det være inden for et behandlingsråd at kigge samlet på, hvornår skal man tilbyde kirurgisk behandling eller træningsforløb for eksempel. På den måde kan det være med til at sikre patienterne den bedste behandling, siger Ellen Trane Nørby.
Sundhedsministeren fortæller videre, at regeringen ikke er nået så langt i tankerne om et behandlingsråd, at man har en plan for, hvem der skal sidde i det.
/ritzau/