Den danske støttepulje til udvikling af digitale læremidler er for lille, for kortsigtet og alt for fokuseret på at servicere folkeskolen, mens fokus på at skabe en dansk eksportsucces og nye job er helt fraværende, skriver Ugebrevet A4.
Den kritik lyder fra en række kilder i e-læringsbranchen, lige før Undervisningsministeriet her i efteråret skal uddele en ny portion penge fra støttepuljen på i alt 40 millioner kroner.
Beløbsstørrelsen får blandt andet denne barske karakteristik fra Ulrik Juul Christensen, stifter af og bestyrelsesformand for firmaet Area 9 Learning:
"40 millioner kroner herhjemme er som at pisse i havet," siger Ulrik Juul Christensen til Ugebrevet A4.
Sidste år blev Area 9 Learning solgt til den amerikanske lærebogsgigant, McGrav-Hill, for et ukendt, trecifret millionbeløb.
Firmaets nye amerikanske ejer bruger til sammenligning årligt 140 millioner dollar - altså næsten en milliard kroner - alene på udvikling af digital læringsteknik. Blandt andet på den baggrund er Ulrik Juul Christensen ikke imponeret over den danske satsning.
"Det skal nok hjælpe nogle få steder, men hvis man for alvor vil have indflydelse, skal man tænke på det som en investering på størrelse med en Storebæltsbro. Til gengæld har det samme fundamentale indflydelse, som Storebæltsbroen har."
Ulrik Juul Christensen mener, der ligger et eksporteventyr og venter lige om hjørnet, hvis de statslige investeringer i e-læring fik mere volumen og et klarere forretningsmæssigt fokus.
"Danmark kan blive det bedste nordeuropæiske land, hvis vi vælger at investere i e-læring med den rette effekt. Så skal eksporten nok komme," siger han.
Samme optimistiske tone anslår forlagsdirektør Cliff Hansen fra Danmarks største grundskoleforlag, Alinea, og formand for Sektionen for Undervisningsforlag i Forlæggerforeningen. Han vurderer, at Danmark er rigtig dygtig til at lave digitale læremidler.
"Potentialet er stort for Danmark, der er et af de lande, der er længst fremme, så det burde være muligt at komme ind i de lande, der er mindre udviklede end os," siger Cliff Hansen.
Vi skal ikke længere væk end til Finland for at finde en succes med salg af digitale læremidler til udlandet.
Her har styrelsen for erhvervsinnovation, Tekes, støttet udviklingen af e-læring med henblik på eksport med knap 400 millioner kroner over de seneste fem år. Støtten er altså ti gange så stor som den danske.
Ifølge styrelsen eksporterede finske virksomheder læring for knap to milliarder kroner samlet sidste år.
Og den digitale læring er i fremmarch. Frem til 2017 forventer styrelsen, at de små og mellemstore finske virksomheder øger eksporten af e-læring fra de nuværende 100 millioner til 1,2 milliarder kroner - og skabe hundredvis af nye job.
"Vores mål er at udvikle selskaber kommercielt og ikke støtte den nationale undervisning. Jeg håber, at Tekes har været den afgørende playmaker for e-læring," siger Mika Lautanala, programdirektør i Tekes.
Også kapitalfonden Capnova ser et stort, uforløst potentiale i dansk e-læring.
"Vi ser på Finland som en meget stor inspiration, der kommercielt har klaret sig rigtig godt på et internationalt niveau, fordi de har udvalgt e-læring som et område, som de har støttet med tilskud og lån," siger business developer Per Chrom-Jacobsen.
Capnova har placeret et millionbeløb i dansk e-læring. Nu arbejder kapitalfonden på at skaffe 150 millioner kroner til investering i spil, e-læring og sundheds-it.
Per Chrom-Jacobsen efterlyser dog et stærkere politisk fokus - på linje med skabelsen af det danske vindmølleeventyr i 1980'erne.
"Dengang var der en politisk bevågenhed omkring vindmølleindustrien. Hvis Danmark gør det rigtigt med e-læring, kunne vi få et nyt vindmølleeventyr, men vi skal skynde os, for ellers kører toget fra os. Det er nu, vi skal vælge, om vi vil køre med eller lade os køre over," siger Per Chrom-Jacobsen til Ugebrevet A4.